Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol 49
Den Bataillon, til hvilken Junkeren var kommanderet for at
deltage i Udfaldet, stod omtrent to Timer bag en Jordvold, hvor
den var udsat for den fjendtlige Ild, Saa kommanderede Batail-
lonschefen nøget — Kompagnicheferne satte sig i Bevægelse,
og af Sted gik det over Jordvolden og omtrent hundrede Skridt
frem. Bataillonen gjorde da atter Holdt og formerede sig i Kom-
pagnikolonner bag hverandre. Hvad Pest angik, havde han sin
Plads paa højre Fløj af næstforreste Kompagni.
Uden i mindste Maade at ane, hvor han var, og hvorfor han
var her, stod Junkeren paa sin Plads. Ængstelig holdt han sit
Aandedræt tilbage, og medens den kolde Sved rendte ham ned
ad Ryggen, stirrede han halvt bevidstløst ud i Mørket ventende
paa, at der skulde ske et eller andet skrækkeligt. Her, hvor Ba-
taillonen nu stød, blev den ikke beskudt; han behøvede altsaa
ikke at være bange af den Grund, men han var saa underlig
uhyggelig til Mode ved at tænke paa, at han stod her paa fri Mark
helt uden for den skærmende Fæstning. Atter kommanderede
Bataillonschefen, som var foran, noget, og atter gentog Office-
rerne hans Befaling, men med hviskende Stemmer.
Det forreste Kompagni, — i Mørket tegnede det sig som en
sort Mur, — faldt ned. Næstforreste Kompagni gjorde det sam-
me, og idet Pest smed sig ned, stak han sin ene Haand paa en
Tidsel. Den eneste, der blev staaende op, var Kompagniets Chef.
Tydeligt kunde man skelne hans undersætsige Skikkelse, der be-
vægede sig frem og tilbage foran Kompagniets Front. Uafladelig
talte han til Folkene og svingede med den dragne Kaarde for at
give sine Ord mere Vægt.
»Naa, Børn! Lad mig se, I er flinke! Spar paa Krudtet, og
giv dem af Bajonetten, de Slyngler! Naar jeg raaber ,Hurra!"
følger I mig; ingen maa blive tilbage — bare fremad, alle som
én! Lad os vise, hvad vi duer til! Vi vil ikke have Skam af Kom-
pagniet — vel Børn? Fremad for vor Fader, Czaren!"
»Hvad hedder Kompagnichefen?" spurgte Pest den Junker,
som laa ved Siden af ham. ,,Hvor er han dog tapper!"
»Det er Kaptajn Lisenkovskij! Ja, han er altid som nu, ogsaa
naar han er i Ilden — altid den samme!" svarede Junkeren.
I det samme blændedes Kompagniet af en stor, bred Flamme,
som efterfulgtes af et forfærdeligt, øredøvende Knald. Højt oppe
i Luften summede og svirrede baade Sten og Sprængstumper.
Mindst 50 Sekunder efter Eksplosionen kom en stor Sten drat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
