Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol Bil
XII
»Véd De, at Praskukin er falden?" sagde Pest, som fulgtes
hjemad med Kalugin.
»Det er ikke muligt!"
»Vist saa, jeg har set det med mine egne Øjne!"
»Naa! — Ja, jeg maa sige Dem Farvel, for jeg har travlt."
»Jeg har sandelig Grund til åt være tilfreds," tænkte Kalugin,
medens han gik videre, ,det er første Gang, jeg har været heldig
ude i Bastionerne. Det kalder jeg en brillant Affære: jeg er slup-
pet fuldstændig helskindet derfra, og da det vil komme til at
regne ned med Dekorationer, kan jeg ikke faa mindre end en
forgyldt Æressabel. Men for Resten fortjener jeg ogsaa en saa-
dan Anerkendelse."
Efter at have aflagt fornøden Melding til sin General gik han
ind i sit Værelse. Der sad Fyrst Galjzin, som for længe siden
var kommet hjem. Læsende i en Bog, han havde fundet paa
Kalugins Bord, oppebiede han sin Vens Hjemkomst.
Det var en vidunderlig Nydelse for Kalugin at være hjem-
me igen og uden for al Fare. Efter at have trukket Natskjorten
paa strakte han sig velbehageligt i Sengen og begyndte at for-
tælle Galjzin om Enkelthederne af Fægtningen, som han frem-
stillede paa en saadan Maade, at det tydeligt og klart fremgik,
at han, Kalugin, var en udmærket dygtig og tapper Officer. Jeg
synes nok, at det var overflødigt af ham at slaa derpaa, for alle
vidste det; ingen havde nogen som helst Grund til at betvivle
det. Den eneste, der maaske havde været af en anden Mening,
var Ritmester Praskukin, som nu ikke mere hørte til de levendes
Tal. Endnu Dagen før sin Død havde han betroet en af sine Be-
kendte, at Kalugin kunde være en meget skikkelig Fyr, men at
han, det være sagt i al Fortrolighed, just ikke høldt meget af at
skulle med i Bastionerne. —
Lige som Praskukin, der fulgtes med Mikhajlov, havde sagt
Farvel til Kalugin og var naaet til et nogenlunde sikkert Sted,
hvor han begyndte at komme lidt til sig selv, glimtede det igen
derovrefra. Udkigsposten paa Bastionen raabte: ,Dæk!" og en
en af Folkene sagde: ,,Den kommer lige ind i Bastionen!" Mikhaj-
lov vendte sig om og saa” tilbage. Den lysende Prik af Bomben
syntes at have naaet sit Zenit, saa det var umuligt at bestemme
dens Retning, men det varede kun et Sekund. Hurtigere og hur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
