Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol 75
Forlegenhed, da jeg ikke véd, hvorledes jeg skal kunne melde
mig til Tjeneste."
Vladimir lignede i høj Grad sin Broder Mikhail, men han
havde endnu hele Ungdommens Friskhed; paa Mikhail havde
Livet derimod allerede taget stærkt.
Vladimirs lyse, gyldne Haar lagde sig i lette Krøller om
Panden, og i Nakken krøllede det sig ogsaa i en Hvirvel. En
saadan lys Hvirvel i Nakken bringer Lykke, plejer de russiske
Ammer at sige. I hans Ansigt, hvis Farve var saa skær som en
ung Piges, skød ved den mindste Sindsbevægelse en ungdomme-
lig Rødme op. Øjnene lignede Broderens, men de havde et mere
aabent Udtryk og var klårere, vistnok fordi de ofte fik ligesom
et fugtigt Skær. De lyse Dun begyndte at pippe frem paa hans
Kinder og over de røde Læber, som meget ofte formede sig til
et undseligt Smil, der lod hans skinnende hvide Tænder komme
til Syne. Som han stod der foran Broderen, slank og bredskuldret
med sit barnlig glade og uskyldige Ansigt og lænede sig til Trap-
pens Rækværk, var hele hans Skikkelse saa smuk og indtagende,
at man ikke kunde se sig mæt paa ham. Vladimir var glad ved
Mikhail; han saa” med Stolthed op til ham og betragtede ham som
en Helt. I enkelte Henseender saa’ han dog ned påa ham og
skammede sig lidt over ham. Han fandt saaledes, at Broderen
manglede Belevenhed, kunde ønske, at han talte bedre Fransk,
mente, at han ikke bevægede sig med tilstrækkelig Lethed i det
gode Selskab, og var misfornøjet med hans Maade at danse paa.
Men han haabede om muligt at virke dannende paa Mikhail i
disse Retninger. Han levede nemlig endnu selv paa sine Indtryk
fra St. Petersborg, hvor han var hyppig Gæst høs en Dame, som
førte stort Hus og gerne saa’ nette unge Mennesker hos sig. Han
mindedes ogsaa, som var det i Gaar, det store Bal, han havde
været paa, hos Senatoren i Moskvå.
VI
Efter at de to Brødre nogenlunde havde udøst deres Hjerter
for hinanden, grebes de af en Følelse, som er meget almindelig,
selv blandt Venner, nemlig den, at man har talt sig læns. Det var
derfor ganske naturligt, at der indtraadte en længere Pavse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
