- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
87

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol 87

Og Officeren gav sin Hest af Sporerne og red videre.

Volodja blev greben af en stærk og pludselig Rædsel. Han
fik den Idé, at der om et Øjeblik vilde komme en Kanonkugle
eller en Sprængstump og ramme ham i Hovedet. Det fugtige
Mørke, som omgav ham, Larmen og Bragene af Skuddene, men
især Bølgernes klagende Skvulpen, syntes at advare ham imod
at gaa videre, syntes at sige til ham, at der ikke ventede ham noget
godt paa den anden Side Broen, og at hans Fødder aldrig mere
vilde betræde de Steder, han lige havde forladt. ,Vend om!"
hviskede det inden i ham, ,,Løb din Vej, saa langt bort som muligt
fra dette rædselsfulde Sted, hvor Døden lurer i hver en Krog!
Men det er vist for sent nu, min Skæbne er vel allerede afgjort !"
tænkte han, og det gøs i ham, dels paa Grund af disse uhyggelige
Tanker, og dels fordi hans Fødder var pjaskvaade. Han udstødte
et dybt Suk og fjernede sig lidt fra Broderen. ,,Herre! Skal jeg af
med Livet? Er det bestemt, at netop jeg skal dø? Vær Du mig
stakkels Synder naadig!" hviskede han andægtigt og gjorde Kor-
sets Tegn.

»Naa, kom saa, Volodja!" sagde Mikhail, da Vognene var
kørt forbi dem. ,,Saa’ du Bomben?"

Paa deres videre Vej over Broen mødte Brødrene flere
Vogne, nogle med saarede, andre med Skansekurve; et stakkels
kvindeligt Væsen gik og trak en med Møbler belæsset Trillevogn.
Da de kom over paa den anden Side, fik de Lov at gaa uhindret
videre. Trykkende sig op til Muren af Fort Nikolaj og lyttende til
Knaldet af Bomberne, som sprang over Hovedet paa dem, saa
Sprængstykkerne dryssede ned til alle Sider med Hvislen og
Brummen, kom Brødrene omsider til et Sted af Fortmuren, hvor
der fandtes et Helgenbillede. Her traf de en Soldat, som oplyste
dem om, at det femte lette Batteri, ved hvilket Volodja var ansat,
laa i Forstaden. Til Trods for den Fare, der var forbunden der-
med, besluttede de begge at overnatte i Bastion 5 og at opsøge
Batteriet den næste Dag. Idet de fulgte en Gang, som strakte
sig langs med og inden for Fortets Kasematter, skred de hen over
Benene af de sovende Soldater, der hele Vejen spærrede den
smalle Gang, og naaede saaledes den Del af Fortet, der for Øje-
blikket benyttedes som Ambulance,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:24:12 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free