Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol 157
vilde saa blive enige om, at der ikke maatte falde et eneste Skud
hele fjorten Dage i Træk, i hvilken Tid alle skulde hvile sig
rigtig ud. Hvis denne Overenskomst blev brudt, skulde der be-
tales 75 Kopeker i Bøde for hvert Skud, der affyredes inden
Fristen var udløben. Vasin, en lille Fyr med Kindskæg og store,
skikkelige Øjne, fortalte først under almindelig Tavshed og se-
nere under Latter fra Tilhørernes Side om, hvor fornøjet hans
Familie var bleven ved at se ham igen, da han vendte hjem med
Orlov. Men det varede ikke længe, inden hans Fader blev saa
ked af ham, at han sendte ham ud paa Arbejde, og hans egen
Kone benyttede sig saa af hans Fraværelse til at indlade sig paa
et Kærlighedseventyr. Det morede i høj Grad Volodja at lytte til
Folkenes uskyldige Passiar. Skønt Luften i den overfyldte Blen-
dering var trykkende og kvalm, syntes han dog, at det var be-
hageligt at være herinde, og han var i det hele overordentlig vel
til Mode.
Mange af Folkene laa allerede og snorkede. Vlang havde
strakt sig hen paa Gulvet, saa lang han var, og den gamle Fyr-
værker, som havde bredt sin Kappe under sig, laa med foldede
Hænder og bad en Bøn. Men Volodja var endnu ikke oplagt til
at sove; han havde Lyst til at gaa ud af Blenderingen for at se,
hvorledes det stod til udenfor.
»Tag Poterne til jer!" lød det inde mellem Folkene, saa
snart han rejste sig, og alle Vegne trak de Benene til sig for åt
give Plads.
Vlang, der saa’ ud, som om han laa og sov, løftede med ét
sit Hoved og greb fat i Fligen paa Volodjas Kappe.
»Aa, gaa dog ikke! Hvor kan det falde Dem ind?" bad han
i en ynkelig, næsten grædefærdig Tone. ,,De véd ikke, hvor
slemt der er udenfor; det drysser ned med Kanonkugler. Herinde
er langt bedre!"
Men til Trods før alle Vlangs Bønner gik Volodja alligevel
ud af Blenderingen og satte sig i selve Døren ved Siden af Mel-
nikov.
Udenfor var Luften frisk og ren, navnlig i Sammenligning
med den, han for nylig havde indaandet. Natten var stille og
stjerneklar. Gennem Larmen af Skuddene hørte han Raslen 2f
Vogne, som kom kørende med Skansekurve, og Lyden af Men-
neskestemmer henne fra Bastionens Krudtmagasin, hvor flere
Soldater stød og arbejdede. Højt over hans Hoved hvælvede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
