Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol
over Havet svævede sitrende i Luften den sorte Røgstribe af en
Damper, og endnu længere borte, helt ude i Horisonten, trak der
lange hvide Skyer, som spaaede Blæst. Fra alle Bastioner og
Batterier, men især fra Højderne til venstre for Byen — op-
staaende pludselig og med Glimt saa blændende, at de lysnede
gennem det klare Solskin, — hævede sig uafladeligt smaa tætte,
hvide, skarpt begrænsede Røgskyer, som, idet de voksede, antog
forskellige Former og Skikkelser og blev mørkere, jo højere de
steg til Vejrs. De viste sig overalt: paa Højderne og i de fjendtlige
Batterier, i Byen og højt oppe i Luften. Eksplosionerne fulgte
saa hurtigt efter hverandre, at de smeltede sammen til et eneste
langt, rullende Tordenbrag, der rystede Luften.
Efterhaanden som Klokken nærmede sig 12, saa’ man færre
af disse Røgskyer, og Drønene døde hen.
»Men Bastion 2 besvarer jo slet ikke Ilden," sagde Husar-
officeren. — ,,Den maa have faaet alt sit Skyts ødelagt. Det er
skrækkeligt!"
»Fra Malakhov svarer de kun med ét Skud for hver tre, der
sendes dem. Det er dog harmeligt, at de ikke skyder igen. Fra
Kornilovs Batteri besvarer de heller ikke Ilden, skønt det regner
ned i det med Bomber og Granater," bemærkede Søofficeren.
»Pas paa, jeg faar nok Ret i, hvad jeg sagde før: Fjenden
vil i Dag, som han plejer, standse Skydningen Klokken 12. Lad
os hellere gaa hen og spise Frokost — de andre venter paa os.
Her er ikke noget at se paa."
»Nej, vent lidt! Forstyr mig ikke," svarede Søofficeren, idet
han endnu ivrigere end før saa” i sin Kikkert over mod Seba-
stopol.
»Er der noget at se?"
»De begynder at røre sig i Løbegravene. Fjenden rykker
frem i store Kolonner."
»Ja; man kan se det med blotte Øjne," bemærkede Matrosen.
— ,De kommer jo i store Masser. Skal vi ikke give Signal?"
»Se! Nu forlader de Løbegravene," sagde Søofficeren.
Han havde Ret. Selv uden Kikkert kunde man nu skelne
nogle smaa sorte Punkter, der bevægede sig ned ad de Høj-
der, paa hvilke Franskmændene havde opført deres Batterier, og
derfra videre gennem Kløfterne hen imod vore Bastioner. Foran
disse Punkter bugtede sig frem nogle lange sorte Striber, som
allerede var i Nærheden af vore Løbegrave. Fra Bastionerne
Ge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
