Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol 125
paa en Ambulancebaare i Nikolajkasernen. Han vidste, at han
var saaret, men Smerte følte han næsten ikke. Kun længtes han
efter at fåa noget koldt at drikke, og han kunde nok ønske at
ligge noget mageligere.
En lille tyk Læge med stort Kindskæg kom hen til ham og
knappede hans Frakke op. Koselzov trak Hagen til sig og skæ-
vede ud over den for at iagttage Lægens Ansigt, medens denne
undersøgte Saaret. Den anden dækkede igen Saaret til med Skjor-
ten, tørrede sine blodige Fingre af paa Frakkeskøderne og gik
saa, tavs og uden at se paa den saarede, hen til den næste Ambu-
lancebaare. Medens Koselzov mekanisk fæstede sine Øjne paa
Omgivelserne, gennemgik han i Tankerne, hvad han nys hav-
de oplevet i Bastion 5. Det var ham en Tilfredsstillelse og
Trøst at tænke paa, at han havde gjort sin Pligt til det yderste,
og han følte med Stolthed, at han for første Gang i sit Liv havde
udmærket sig. — Lægen, der var i Færd med at forbinde en
anden Officer, sagde nogle Ord. til en Præst, som stod i Nær-
heden, og pegede i det samme hen paa Koselzov.
»Er det Døden?" spurgte han, da Præsten kom hen til ham:
Præsten besvarede ikke Spørgsmaalet, men læste blot en
Bøn og rakte den saarede et Kors, som han holdt i sin Haand.
Skønt Koselzov ikke frygtede Døden, fik han dog Taarer i
Øjnene. Med kraftesløse Hænder fattede han Korset og trykkede
det til sine Læber.
»Er Franskmændenes Angreb slaaet tilbage?" spurgte han.
»Vi hør sejret overalt!" sagde Præsten, som ikke vilde be-
drøve den døende og derfor skjulte for ham, at Franskmændenes
Fane allerede vajede paa Malakhov.
»Gud være lovet!" sagde Koselzov med svag Røst og uden
at føle, at Taarerne trillede ned ad hans Kinder.
Tanken om Broderen dukkede et Øjeblik op i ham. ,,Gud
give, der maa times ham den samme Lykke," tænkte han.
Leo Tolstoy : Fortællinger, II 16
REE NDRRER mm 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
