Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Soldaterliv i Kavkasus
altsaa mange flere, end der kunde tage fat. Men næppe var de
kommen et Par Skridt af Sted med ham, førend han begyndte at
vride sig af Smerte og skrige op i vilden Sky.
,Naa, lig ikke der og skrig som en anskudt Hare," sagde An-
tonov, idet han holdt igen i hans ene Ben. ,,Hold op med den Vræ-
len, ellers smider vi dig!"
Saa tav Velentschuk, og kun nu og da stønnede han sagte:
»Aa, jeg dør, jeg dør, jeg dør! ... Aa, aah! Hjælp mig ...
Hjælp!"
Da de havde faaet ham lagt i Vognen, holdt han ogsaa op at
stønne, og jeg hørte ham sige Farvel til Kammeraterne med sagte,
men tydelig Stemme.
Synet af hans Lidelser angreb mig saa stærkt, at jeg skyndte
mig hen til mine Kanoner og befalede, at man hurtigst muligt
skulde køre ham bort. Men lidt efter fik jeg Bud om, at Velent-
schuk gerne vilde tale et Par Ord med mig, og jeg gik saa atter
hen til ham.
Han laa udstrakt paa Bunden af Vognen og hagede sig kramp-
agtigt fast til dens Sider med begge Hænder. Hans runde, brede
Ansigt var i faa Øjeblikke blevet ganske indfaldent og mindst et
Par Aar ældre. Læberne var fast sammenpressede, og hans ellers
saa rolige og klare Øjne stirrede mig i Møde med et uroligt og
døg sløvt Udtryk. Paa hans blege, blodige Pande havde Døden sat
sit Stempel.
Skønt den mindste Bevægelse voldte ham stærke Smerter,
bad han dog, om vi vilde trække den højre Støvle af ham og tage
hans Pung, som han havde gemt inden for Skaftet.
Det gjorde et forunderlig pinligt Indtryk paa mig, da jeg, efter
at de havde halet Støvlen af, saa’ det sunde hvide Kød paa hans
kraftige nøgne Ben.
Der skal være tre og en halv Rubel," sagde han, da jeg tog
Pungen. ,Vil De gemme dem for mig?"
Kusken vilde køre, men han bad ham om at vente lidt endnu.
Jeg har lovet at sy en Kappe til Løjtnant Sulimovskij," hvi-
skede han, ,0g han har givet mig to Rubler til at gøre Udlæg af.
For de halvanden har jeg købt Knapper, og de ligger i min Tor-
nyster tilligemed Pengene, der er blevet tilbage. Vil De give ham
dem?"
»Ja, det skal jeg nok, min Ven," sagde jeg venligt, ,;men se
nu blot at blive rask igen."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
