Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Soldaterliv i Kavkasus 29
var Officer, satte ham sin Stilling over alt andet i Verden. ’God-
modig og elskværdig var han til Trods for alle sine smaa Latterlig-
heder; blandt andre havde han den, at hans Slobrok og hans Gui-
tar fulgte ham overalt, ja endogsaa i Bivuakken. Han roste sig
altid af, at han holdt sin Oppasser umaadelig strengt i Ørene, men
i Virkeligheden stod han fuldstændig under Pisken af ham og var
iden Anledning Genstand for Kammeraternes stadige Drillerier.
Den tredje Officer, Kaptajn Trosenko, var graanet under Tje-
nesten i Kavkasus. Han betragtede Kompagniet som sin Familie
og Lejren og Bivuakken som sit Hjem. Alt, hvad der ikke var
Kavkasus, havde hans dybeste Foragt og var efter hans Mening
uværdigt til overhovedet at eksistere. Denne hærdede Kriger,
der udmærkede sig ved sin Ro og Koldblodighed, var yderst om-
gængelig, naar det gjaldt Kammerater og undergivne, men ube-
hagelig, om ikke grov, mod alle dem, der gjorde Tjeneste i Sta-
bene. Da han traadte ind, var han lige ved at stikke Hovedet op
gennem Loftet, men han undgik det ved pludselig at dukke sig
og satte sig derpaa ned med udstrakte Ben.
»Naa, hvordan gaar det?" sagde han, og da han i det samme
opdagede mig, som hån ikke kendte, sendte han mig et langt og
prøvende Blik.
»Naa, maa vi saa faa at vide, hvad De talte om?" spurgte
Majoren atter, idet han trak sit Ur frem og saa’ mekanisk paa det.
»Jo, min Ven her spurgte mig om, hvad jeg egentlig vilde i
Kavkasus.”
»Ih det er da tydeligt nok," sagde Majoren. ,,Nikolaj Fjodoro-
vitsch vil udmærke sig og saa rejse hjem igen."
»Men sig mig engang, Major, hvåd vil De egentlig hernede?"
spurgte Bolkhov.
»Jo, jeg er her først og fremmest, fordi det er min Pligt at
tjene mit Fædreland, og dernæst ... hvad behager?” sagde han
pludselig, skønt ingen sagde et Ord. — , Ser De, i Gaar fik jeg et
Brev fra Rusland," vedblev han, formodentlig for at komme om
i en anden Gade, ,0g i det stod der nøgle højst besynderlige
Spørgsmaal. Tænk Dem, man spørger mig, om der vel kan eksi-
stere Skinsyge uden Kærlighed. — Hvad behager?" tilføjede han
og lød sit Blik glide rundt i Kredsen.
»Højst mærkeligt!" bemærkede Bolkhov med et Smil.
»Ja, i Rusland, dér har man det godt!" begyndte Majoren igen
overladende til sine Tilhørere at gætte, i hvilken Forbindelse den-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
