Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Soldaterliv i Kavkasus
den næste Morgen maatte vi storme ikke mindre end femten
fjendtlige Forhug. Kan De huske det?"
Trosenko nikkede, men saa” temmelig skeptisk ud.
»Ja nu skal De blot høre," begyndte Kraft med ivrige Haand-
bevægelser og henvendende sig særlig til Majoren.
Men Majoren, der vist mange Gange før havde hørt hans
Skildring af Stormen paa Forhuggene, saa’ paa ham med saa dor-
ske og søvnige Øjne, at Kraft vendte sig bort fra ham og hen til
Bolkhov og mig, idet hans Blik skiftevis gled fra den ene til den
anden. Paa Trosenko saa’ han derimod ikke en eneste Gang
under sin Fortælling.
Ser De, da vi rykkede ud om Morgenen, sagde Generalen
til mig: Kraft, tag disse Forhug! Naa, nu véd vi jo nok, at i Tje-
nesten gælder ingen Vrøvl, og derfor lagde jeg blot Haanden til
Huen og svarede: Javel, Deres Excellence! — Jeg satte mig saa i
Spidsen for Stormkolonnen og galoperede af Sted. Da vi kom til
det første Forhug, vendte jeg mig om mod Soldaterne og sagde:
Ikke forknyt, Børnlille, men hold Tungen lige i Munden! Den,
der løber sin Vej, hugger jeg ned lige paa Stedet! Ja for det véd
De jo nok, at med den russiske Soldat skal man ikke gøre for
mange Omstændigheder. Saa kom der med ét en Kanonkugle, og
da jeg skulde se nærmere til, havde den slaaet én... nejto...
nej tre af Folkene i Smadder. Men jeg sagde blot: Fremad ! Følg
mig, Børnlille! Da vi saa kom nærmere hen til Forhugget, saa” vi
lige foran detteen...en... ja, hvad er det nu det hedder?" Og
Fortælleren slog ud med Armene og ledte efter Ordet.
»En Grav!" sufflerede Bolkhov.
Nej, nej! ... Aa Herregud, hvad er det nu det hedder? Ja
vist saa — en Grav!" sagde han hurtigt. »Men vi fældede blot
Gevær, rørte Trommerne og raabte Hurra, og da vi kom hen til
Forhugget, var Fjenden forduftet. Naa, vi blev alle dygtig for-
bavsede. Saa løb vi videre og gik løs paa det næste Forhug, men
da vi skulde til at storme dette, var det galt igen. Foran Forhugget
var der nemligen.... en... naa, hvad er det nu det hedder ?"
Igen en Grav!" sufflerede jeg.
Nej, nej! — Slet ikke!" raabte han vredt. ,Det var ikke en
Grav, men en ... nej, jeg kan ikke komme paa det!" sagde han
og tog sig fortvivlet op til Panden. ,Aa Herregud, hvad er det
Fa væ.
En Flod!" sagde Bolkhov for at hjælpe ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>