Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 Soldaterliv i Kavkasus
det var, som om enhver følte Nattens højtidelige Tavshed og fryg-
tede for at bryde dens rolige Harmoni.
Da jeg sagde et Par Ord til Shdanov, mærkede jeg, at min
Stemme lød anderledes end ellers, og det forekom mig ogsaa, at
baade hans og de andres Ansigter havde et højtideligt og mørkt
Udtryk. Ingen af Folkene nævnede Velentschuk med et Ord, men
jeg er vis paa, at de alle sad og tænkte paa ham. Tschikin fortalte
Historier som ellers, men de var noget matte, og de andre hørte
heller ikke synderlig opmærksomt til.
Maksimov kom hen til os og satte sig mellem mig og Tschikin,
som rykkede lidt til Side, hørte op med at fortælle og gav sig til
at patte paa sin Pibe.
;Fodfolket havde Bud hernede efter Brændevin," sagde
Maksimov, da han havde siddet lidt. »Underofficeren, der førte
Mandskabet, sagde, at han havde set ham,”
Var han levende endnu?" spurgte Antonov.
,Nej, han var død."
Den lille Rekrut løftede sit Kyllingehoved med den røde Hue
op over Ilden, saa” et Øjeblik opmærksomt paa Maksimov og mig
og svøbte sig saa ind i sin Kappe og sov videre.
Det maa alligevel have været Døden, der kom og besøgte
ham i Morges, da jeg havde saa ondt ved at faa ham vaagen,"
sagde Antonov.
»Sludder!" brummede Shdanov og vendte Rodstykket, og saa
tav de alle igen.
Midt i den almindelige Tavshed hørte vi i det fjerne Vagt-
skuddet fra Lejren, og i samme Nu optog vore Trommeslagere
Signalet og slog Retræten. Da den sidste Hvirvel var forstummet,
rejste Shdanov sig og tog sin Hue af. Vi andre fulgte hans Eks-
empel.
Vor Fader, du som er i Himlen!" lød hans Stemme ind i Nat-
tens dybe Tavshed. ,Helliget vorde dit Navn; til os komme dit
Rige! Ske din Vilje, som i Himlen saa og paa Jorden! Giv os i
Dag vort daglige Brød ! Og forlad os vor Skyld, som og vi forlade
vore Skyldnere! Led os ikke ud i Fristelse, men fri os fra det
Onde!"
»Ja, saadan var der ogsaa en af vore, som i 45 fik en Kontu-
sion i Underlivet," begyndte Antonov, da vi atter havde sat os
om Ilden. ,Hele to Dage førte vi ham med os paa en Kanon. Det
var Schevtschenko han hed — husker du ham ikke, Shdanov ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
