Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HD
HRK)
il
"|
38 Soldaterliv i Kavkasus
»Nej," svarede han tvært, ,jeg bryder mig ikke om at komme
hjem."
»Ja, da kan det dog være ganske rart," bemærkede Antonov.
— ,Naar ens Familie har Møntsorter, og man selv har Kræfter
til at arbejde, er man sikker paa en god Modtagelse.”
»Men naar de nu har ondt ved at bjærge sig hjemme, og saa
oven i Købet skal brødføde en gammel Soldat, der ikke mere kan
tage synderlig fat, saa gør man vist bedre i at blive, hvor man er,"
sagde Shdanov. — ,,Og Gud skal vide, om de ogsaa er levende
endnu hjemme."
»Har du aldrig skrevet til dem?" spurgte jeg.
»Om jeg har? — Jo, jeg har sendt dem hele to Breve, men jeg
har endnu ikke faaet Svar. Enten maa de være døde, eller ogsaa
lever de i en saadan Fattigdom, at de ikke vil skrive derom."
»Er det lang Tid siden du skrev ?"
»Ja, det kan vel være en syv—otte Aar siden," svarede Shda-
nov med et Suk. — ,Hør lad os saa faa den om det unge Birke-
træ!" henvendte han sig pludselig til Antonov, der sad med Ho-
vedet i Hænderne og brummede en Sang.
Og saa sang Antonov Visen om det unge Birketræ.
Shdanov laa i Begyndelsen fuldstændig ubevægelig med Øj-
nene fæstede paa de glødende Kul, og hans Ansigt, der var belyst
af Flammernes rødlige Skær, syntes nedslaaet og mørkt. Derpaa
begyndte hans Mundvige at fortrække sig inde under Skægget,
stedse hurtigere og hurtigere, og endelig stod han op, bredte sin
Kappe paa Jorden og lagde sig hen i Skyggen bag Baalet. Det
forekom mig, at han græd, men maaske det blot var Indbildning,
og at han kun laa og stønnede og gav sig i Søvne.
Nu og da flammede Baalet op og kastede et blussende Skær
hen over Antonovs røde Fjæs med de graa Knevelsbarter, og alle
hans blinkende Kors og Medailler. Foroven herskede der et sort
bedrøveligt Mørke, den fugtige Luft var fyldt med snærrende,
bidende Røg, og fra alle Sider lyste de døende Baal som smaa
røde Prikker gennem Mulmet. Antonovs vemodige Sang lød ud i
den tavse Nat, og naar den et Øjeblik døde hen, hørte man Folke-
nes Snorken og sagte, mumlende Tale.
»Anden Afløsning ! Makatjuk og Shdanov!" raabte Maksimov.
Antonov hørte op at synge, og Shdanov rejste sig med et dybt
Suk og drev hen ad Kanonerne til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
