- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
56

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56 Søoldaterliv i Kavkasus

Vore Folk havde nu naaet Floden. De sorte Klipper, der inde-
sluttede Kløften, laa bag ved os, og Dagen begyndte at gry. Him-
len med de blegnende Stjerner syntes højere end før, Morgen-
røden straalede i Øst, et friskt, køligt Pust kom dragende Vester
fra, og lyse, hvide Taager dampede hen over den larmende Flod.

VIII

En af Tatarerne anviste os Vadestedet, og Rytteriets Fortrop,
efterfulgt af Generalen og hans Stab, begyndte Overgangen. Van-
det, der naaede Hestene til Bringen, styrtede med Fraaden og
Fart hen over de støre graahvide Klippeblokke, af hvilke enkelte
naaede næsten helt op til Overfladen. Sky af al denne uvante
Larm løftede Dyrene Hovedet og spidsede Øren, men gik dog
sikkert og varsomt over de skarpe Sten mod Strømmen, der dan-
nede stride, skummende Hvirvler om deres Ben. Rytterne trak
Knæene op under sig og lagde Sabelen tværs over Sadelen, og
Fodfolket, der bogstavelig talt havde trukket ud til Skjorten,
kæmpede sig med overhængte Geværer og sammenbyltet Tøj i
lange Rækker paa femten til tyve Mand, der holdt hinanden i
Haanden, frem mod den stride Strøm. Artilleristerne jagede ud
i Vandet paa deres balstyrige Heste, som de drev frem med Raab
og Skrig. Klirrende raslede de tunge Kanoner hen over den ujæv-
ne Stenbund, nu og da saa dybt nede i Vandet, at det plaskede
hen over For- og Bagstilling, men de smaa kraftige Sortehavs-
heste trak i Skaglerne, saa Bølgerne stod i Skum om dem, og ar-
bejdede sig op paa den anden Bred med dryppende Hale og Man.

Saa snart alt var kommet over, satte Generalen sin Hest i
Bevægelse og travede efterfulgt af Rytteriet hen mod en stor
Skovslette, der aabnede sig ud mod Floden. Kosakkerne forme-
rede Kæde og begyndte at afsøge Skovbrynet.

Foran os, inde mellem Træerne, skimtede jeg en lys Skik-
kelse i tscherkessisk Kappe — én til — og nok én til. ,,Der har
vi Tatarerne!" raabte en af Officererne i Staben, og i det samme
kom der en lille Røgsky derovre, efterfulgt af et Knald. Endnu en
Sky og et Knald og saa lyder der ude i vor Skyttekæde Salve paa
Salve, som langt overdøver Fjendens Ild. En Gang imellem fly-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:24:12 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free