Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 Soldaterliv i Kavkasus
Øjne lyste af Kamplyst, om hans Læber spillede et begejstret
Smil, og hvert Øjeblik red han hen til Kaptajnen og bad om at
maatte gaa løs påa Fjenden med Bajonetten.
»Vi jager dem Pokker i Vold!" sagde han indtrængende. ,,Det
er gjort i et Øjeblik!"
»Det behøves ikke," svarede Kaptajnen roligt og venligt. ,,Og
desuden har vi Ordre til at gaa tilbage og ikke frem."
Kaptajnens Kompagni havde nu besat en Skovrand, hvorfra
det beskød Fjenden med en livlig Ild. Selv holdt han bag Midten
paa sin lille hvide Rosinante, fuldstændig ubevægelig og tavs.
Men Folkene vår ogsaa saa flinke og gjorde deres Sager saa godt,
at han ikke behøvede at gribe ind. Kun en Gang imellem raabte
han til en eller anden, der kom for højt op med Hovedet, at han
skulde dække sig. Saadan som han sad der i sin slidte Uniform,
med slappe Tøjler og Knæene op under sig, saa” han ikke synder-
lig krigersk ud, men der var noget saa naturligt og sandt udbredt
over ham, at alene dette gjorde et stærkt Indtryk paa mig. ,,Ja,"
sagde jeg uvilkaarlig til mig selv, ,han dér er tapper, det er sik-
kert!"
Han var ganske den samme som altid; de samme sindige Be-
vægelser, den samme rolige Stemme, og det samme jævne Ud-
tryk i hans alt andet end smukke, men brave og ærlige Ansigt.
Kun hans Blik, der lyste med stærkere Glans end ellers, vidnede
om, at han var en Mand, som fuldstændig gik op i sin Gerning.
Det synes maaske saa lidt sagt: han var ganske den samme som
altid, men hvor mange forbliver fuldstændig naturlige i Farens
Stund, én vil synes roligere, en anden barskere og en tredje
muntrere end ellers. Paa Kaptajnens Ansigt læste man derimod,
at han var sig selv og ikke en Smule andet.
Den Franskmand, som raabte ved Waterloo: ,La garde meurt,
mais elle ne se rend pas!" og alle de andre galliske Helte, som
har talt mindeværdige historiske Ord, de var tapre, og deres Vel-
talenhed i Farens Stund vil heller aldrig gaa i Glemme; men imel-
lem deres og Kaptajnens Tapperhed er der den Forskel, at han
aldrig kunde have udtalt saadanne bevingede Ord, fordi han vilde
have frygtet for, at de skulde forringe hans Daad, og betragtet
dem som tomme Fraser. Netop denne Mangel paa Ord er efter
min Mening et udmærket og ejendommeligt Træk i Russernes
Tapperhed, og desto mere maa det derfor ærgre en, naar man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
