Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søldaterliv i Kavkasus
seks Aar siden havde jeg temmelig ofte den Fornøjelse at træffe
Dem i Moskvå hos min Søster, Fru Ivaschin,"
Jeg gjorde en Undskyldning. for, at jeg ikke straks havde
genkendt ham under disse forandrede Forhold, og han skyndte
sig saa hen til mig, trykkede min Haand svagt og famlende med
sine klamme Fingre og satte sig ved Siden af mig. Men i Stedet
for at skænke mig, som han lod til at være saa glad over at have
truffet igen, den fjerneste Opmærksomhed, kastede han et ube-
hageligt, pralende Blik ud over Kredsen, medens hans Ansigt sam-
tidig, formodentlig ved Mindet om, at jeg sidst havde set ham i
Kjole og i Salonerne, antog saa selytilfredst og overlegent et Ud-
tryk, at han til Trods for den ynkværdige Tilstand, hvori han for
Øjeblikket befandt sig, ikke indgød mig Spor af Medlidenhed,
men kun Antipati.
Jeg mindedes nu levende vort første Møde. For seks Aar
siden, da jeg boede i Moskvå, kom jeg ofte til min gamle Ven
og Skolekammerat Ivaschin. Hans Kone var en behagelig Vært-
inde, forekommende og vistnok ogsaa elskværdig, men hun faldt
alligevel ikke rigtig i min Smag. Den første Vinter jeg lærte
hende at kende, talte hun ofte med slet skjult Stolthed om sin
Broder, der netop for nylig havde fuldendt sine Studier, og hun
omtalte ham altid som en usædvanlig dannet og elskværdig ung
Mand, der bevægede sig i de bedste Kredse i Petersborg. En
Aften traf jeg oppe hos Ivaschin en ung kjoleklædt Herre, med
hvem min Ven var i en saa ivrig Disput, at han rent glemte at
forestille os for hinanden. Den fremmede, der stod foran Ivaschin
med sin Chapeaubas i Haanden, hævdede med stor Bestemthed,
at en vis Officer, der havde udmærket sig i Kavkasus, ikke var
nogen Helt eller i Besiddelse af medfødte Krigeregenskaber, men
kun simpelt hen en dannet og velbegavet Mand. Jeg husker, at
jeg, som ogsaa kendte den paagældende Officer, kastede mig ind
i denne Disput og tog Parti imod den fremmede, og at jeg end-
ogsaa gik saa vidt, at jeg paastod, at Forstand og Dannelse altid
stod i omvendt Forhold til Tapperhed, hvorefter min Antagonist
mødte frem med saa mange og slaaende Beviser for, at Tapper-
hed netop var en Følge af Forstand og en vis aandelig Over-
legenhed, at jeg, der selv mente at være i Besiddelse af begge
disse Egenskaber, ikke kunde andet end give ham Ret. Saa hu-
sker jeg, at Ivaschin endelig forestillede den fremmede for mig
som sin Svoger Guskov, og at den unge Herre da med et ned-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
