- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
78

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78 Soldaterliv i Kavkasus

vakte umaadelig Opsigt i Hovedstaden, men jeg var meget ung
dengang og forstod ikke at vurdere de Fordele, som denne Po- ,
sition gav mig. Kort sagt, jeg var ung og dum, ellers havde jeg
gjort min Lykke. Men saa var det, at jeg havde denne forbandede
Affære med Metenin!" — Og Guskov fortalte mig nu Historien
om sin Ulykke, men da den ikke indeholdt det fjerneste interes-
sante, skal jeg udelade den her. — ,,Hele tre Maaneder sad jeg i
Arrest," vedblev han, ,0og De gør Dem ikke Fegreb om den
Syndflod af Tanker, der i den Tid hvirvlede rundt i Hovedet paa
mig; men da det endelig stod fuldstændig klart for mig, at alle
de Baand, der havde knyttet mig til Fortiden, nu var sønder-
revne for stedse, følte jeg endogsaa en vis Lettelse. Mon pére,
vous en avez entendu parler assurément, er en Mand med en
jærnhaard Karakter og faste Overbevisninger; il m’a déshérité
og har afbrudt enhver Forbindelse med mig. Saadan som han nu
engang tænker, kunde han ikke handle anderledes, og jeg ankla=
ger ham slet ikke — il a été conséquent ! Derfor har jeg heller
ikke gjort et eneste Skridt for at faa ham til at forandre sin Be-
slutning. Min Søster opholdt sig dengang i Udlandet og kunde
ikke hjælpe mig. Mme. D. var den eneste, der skrev til mig, da
jeg først fik Tilladelse til at modtage Breve; hun tilbød at hjælpe
mig, men De kan nok begribe, at jeg sagde Nej dertil, og jeg
maatte saaledes undvære baade Bøger, Linned, Tobak og Vin og
alle disse andre Smaating, som letter en Livet saa meget. I hine
skæbnesvangre Dage foregik der en hel Omvæltning i mig, og
jeg begyndte nu at se paa alt med andre Øjne end før. Det
smigrede mig saaledes ikke, at mit Navn var paa alles Læber
i Petersborg, og jeg fandt det endogsaa latterligt, at man gad
snakke saa meget om mig. Jeg følte, at jeg selv havde hele Skyl-
den, og at jeg selv havde ødelagt min Karriere, og tænkte nu kun
paa, hvorledes jeg skulde rejse mig igen, da jeg dengang endnu
følte Kraft og Energi til at begynde Livet forfra. Da jeg saa kom
ud af Arresten, sendte de mig som Menig til Regimentet Pjati-
gorsk.” —

,Jeg troede," vedblev han, idet han lod sig mere og mere
rive hen, ,at jeg her, sous la vie de camp, vilde træffe ærlige
og brave Mennesker — lige ud af Landevejen, som man siger —
med hvem det vilde være mig en Glæde at dele Krigens Farer
og Besværligheder. On me verra au feu,” tænkte jeg, ,alle vil
komme til at holde af mig og agte mig, ikke som tidligere for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:24:12 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free