Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Soldaterliv i Kavkasus 87
overvinde mig. — Det vil sige, jeg kan nok," vedblev han efter
en lille Pavse, ,men det koster mig alt for megen Umage — en
umaadelig Umage — naar jeg er alene. Sammen med andre der-
imod, i en Fægtning for Eksempel, er jeg tapper. J’ai fait mes
preuves, jeg er fuld af Selvfølelse og Stolthed skal jeg sige Dem,
det er min Fejl... — Hør, maa jeg ikke ligge i Deres Telt i Nat,
for jeg véd, at der vil blive spillet hos Adjudanten lige til i Mor-
gen tidlig. Jeg kan sove paa Gulvet."
Medens Nikita redte til ham og mig, gik vi atter frem og til-
bage foran Bænkene. Ja, Guskov havde Ret i, at han ikke kunde
taale meget, for han dinglede saa stærkt, at han havde ondt ved
at holde Ligevægten. Første Gang vi fjernede os fra Lyset, lagde
jeg Mærke til, at han ganske sagte listede Tirubelseddelen, som
han indtil da standhaftigt havde holdt fremme, ned i sin Bukse-
lomme. Jeg tav stadig, men påa ham løb Munden hele Tiden, og
han gentog den ene Gang efter den anden, at han endnu kunde
rejse sig, naar der blot var et Menneske, som vilde tage sig af
ham og vise ham lidt Deltagelse og Sympati.
Lige som vi skulde til at gaa ind i Teltet for at lægge os til
at sove, kom der pludselig en Kanonkugle farende gennem Luf-
ten og slog ned i Jorden en halv Snes Alen fra os. Skildvagten
oppe paa Brystværnet forlod sin Post og kom hen til mig.
»Han er lige inde paa Livet af os," sagde han. ,,Man kunde
tydelig se Glimtet af Skuddet hist ovre."
»Jeg kommer vist til at vække Kaptajnen," sagde jeg og saa"
hen paa Guskov.
Han stod med Hovedet helt nede mellem Skuldrene og stam-
mede hikkende:;— Det ter 0) det er, Ejenden det er
højst... ko... ko ... komisk." Mere sagde han ikke, og i sam-
me Nu var han forsvundet, uden at jeg saa”, hvor han blev af.
Inde i Kaptajnens Telt blev der tændt Lys; jeg hørte ham
hoste og rømme sig, som han altid gjorde, naar han var ved at
vaagne, og lidt efter stak han Hovedet ud og forlangte Ild til sin
Pibe.
»Naa, jeg maa nok slet ikke have Lov til at sove i Nat," sagde
han smilende. ,,Først kommer De og vil have Forskud, og saa
vækker Schamyl mig. Men hvad skal vi nu gøre? Skal vi be-
svare Ilden? Der staar intet i Ordren derom."
»Nej, det gør der ikke. — se, der er han igen," sagde jeg,
»og denne Gang sender han os to." Foran os til højre saas to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
