Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert 97
dejlige Musik, og inde i Kabinettet, der stødte op til Balsalen, laa
en Herre, som havde taget vel rigeligt til sig af Champagnen, hen-
strakt paa en Sofa og med Ansigtet ind mod Væggen for ikke at
røbe sin Bevægelse. Delesov følte sig fuldstændig elektriseret af
Musikken. Det løb ham koldt ned ad Ryggen, det prikkede ham
med fine Synaalespidser i Næse og Svælg, og Taarerne randt ned
ad hans Kinder. Han søgte at holde dem tilbage, men forgæves;
efterhaanden som han aftørrede dem, piblede der nye frem. Un-
der Indflydelse af Musikkens Toner førte Tanken ham tilbage til
hans første Ungdom. Han, der allerede var lidt træt af Livet og
noget blaseret, følte sig atter som den syttenaarige glade, lykke-
lige og lidt naive Yngling, han dengang havde været. Op af Erin-
dringens Hav dukkede Billeder fra Fortiden, der fyldte hans
Sjæl med Vemod og gjorde Hjertet blødt. Han mindedes sin første
Kærlighed, Kusinen i den lyserøde Kjole, det Kys, han havde
røvet fra hende, og sin Vandring sammen med hende gennem
Lindealleen, en dejlig, maaneklar Nat. I alle disse Minder fra
svundne Dage lyste hun som en Sol gennem Taagen, vækkende
Ønsket hos ham og Troen paa Muligheden af en umulig Lykke.
Indtryk fra Ungdommens Dage, som han troede udviskede og
glemte, viste sig nu at have slaaet Rod i hans Sjæl og voksede op
til at have Gyldighed for stedse. Og alt, medens Erindringerne
strømmede ind paa ham og fyldte hans Sjæl med Vemod, talte
Violinen stadig ét og samme Sprog. ,Ja, dengang var du glad og
lykkelig," sagde den, og det bliver du aldrig mere. Dengang
ejede du Kræfter, som man kun ejer én Gang i Livet. Begræd
Tabet af hin lykkelige Tid, udgyd alle de Taarer, du har, og dø i
disse Taarer — det er den eneste Lykke, der er dig levnet!"
Da Albert kom til Finalen, farvedes hans Ansigt af en svag
Rødme, hans Øjne glødede, og Sveden randt i Strømme ned ad
hans Pande. Hele hans Legeme sitrede, de blege Læber pressede
sig krampagtig sammen, og han saa’ ud, som om han var i en
fuldstændig Ekstase. i
Den sidste Tone forstummede. Albert sænkede Violinen, løf-
tede Hovedet med et Kast og saa” sig stolt og lykkelig om til alle
Sider. Men et Øjeblik efter faldt han atter sammen, Øjnene fik
deres sædvanlige sløve Udtryk, og som dreven af en pludselig
Indskydelse gik han derpaa med vaklende Skridt og sænket Ho-
ved ind i det næste Værelse,
Leo Tolstoy: Fortællinger. 11
SS
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
