- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
103

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Albert 103

Men inden Sakhar var gaaet for at udføre hans Ordre, traad-
te Albert ind med Violinen under Armen.

V

»Naa, saa De er allerede gaaet til Ro," sagde han smilende.
»Ja, jeg kommer lige fra Anna Ivanovna, hvor der var stort Sel-
skab. Der blev spillet, sunget og danset, og vi havde det rigtig
fornøjeligt hele Aftenen. Hør lad mig faa noget at drikke — men
kun ikke Vand," tilføjede han, idet han flyttede Karaffelen bort
fra Natbordet for at undgaa Synet af den.

Albert var i samme ophidsede Tilstand som den foregaaende
Aften: hans Øjne lyste, over hans Pande laa der et flammende
Skær, og hans Gang var usikker og vaklende. Men hans Paaklæd-
ning var undergaaet en betydelig Forbedring. Sakhars Frakke
passede, som om den var syet til ham, og Natskjortens hvide,
bløde Krave lagde sig i maleriske Folder om hans Hals. Han sat-
te sig paa Sengekanten og betragtede sin Velgører med et for-
nøjet og taknemmeligt Smil, der i den Grad tog denne fangen, at
han rent glemte at skænde paa Desertøren. Delesov, der nu var
bleven helt vaagen, følte tværtimod pludselig Lyst til at passiare
med Albert og gav derfor Sakhar Ordre til at bringe en Flaske
Vin og Cigaretter.

»ÅAa, det var en udmærket Idé," sagde Albert, ,,0g nu skal vi
have det rigtig hyggeligt. Jeg er villig til at spille for Dem lige til
Morgenstunden:"

Sakhar kom med det forlangte, men i Stedet for at gaa i Seng,
som han havde faaet Ordre til, tændte han en Cigaret og satte sig
ind i Værelset ved Siden af.

»Nej, lad os hellere snakke lidt sammen," foreslog Delesov,
da Albert rejste sig for at tage Violinen.

Albert satte sig atter lydigt paa Sengekanten. ,,Hør, sig mig
engang," sagde han med et, medens hans Ansigt antog et tanke-
fuldt Udtryk, ,hvem var den Herre, der i Gaar Aftes kaldte Dem
ind i Balsalen igen?"

»Det var Grev Norov."

«Ja, jeg tænkte jo nok, at det var en Greve," sagde Albert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:24:12 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free