Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 Albert
,Sig mig," spurgte han pludselig, ,,har De nogen Sinde, rigtig
af Hjertet elsket ?"
»Hvorfor spørger De mig om det?" hviskede Albert, idet han
bøjede sig over mod Delesov med et sørgmodigt Smil og saa"
ham ind i Øjnene. ,Bliver det ikke min egen Sag? — Naa ja,
men jeg skal gerne fortælle Dem det,” vedblev han seende sig
ængsteligt om i den halvmørke Stue, ,for jeg synes godt om
Dem. Se, De har vel nok hørt, at der er noget i Stykker heroppe;
Anna Ivanovna har sikkert fortalt Dem det, hun fortæller jo til
alle, at jeg ikke er rigtig i Hovedet. Naa, lidt kan der vel være
i det: jeg har virkelig ikke haft det godt i den sidste Tid. — Men
De spurgte mig, om jeg nogen Sinde har elsket," hviskede han
endnu sagtere end før, idet han stirrede ængsteligt hen mod den
mørke Døraabning. ,Ja, det har jeg, og det for Alvor, men det er
lang Tid siden. Det var dengang jeg endnu var ansat i Orkeste-
ret. Jeg spillede anden Violin, og hun sad hver Aften i fjerde
Parketloge til venstre.” — Albert bøjede sig helt ned mod Dele-
sovs Øre, men trak straks Hovedet til sig igen. — ,,Nej, hvorfor
nævne hendes Navn?" sagde han. ,De kender hende sikkert;
alle kender hende. Jeg sad hver Aften og saa’ paa hende, men
derved blev det ogsaa, for jeg vidste jo godt, at jeg kun var en
fattig Kunstner og hun en fornem Dame. Hvorledes det egentlig
kom, mindes jeg nu ikke mere; jeg husker kun, at jeg engang
maatte møde hos hende og spille for hende paa min Violin. —
Men nej, jeg forstaar ikke at fortælle, jeg forstaar det ikke,” til-
føjede han, idet han greb sig op til Hovedet, ,,kun saa meget véd
jeg, at jeg var lykkelig — meget lykkelig!"
Var De flere Gange hos hende?" spurgte Delesov.
"Nej blot den ene Gang; jeg forglemte mig nemlig og gjorde
Dumheder. Jeg er jo kun en fattig Kunstner og hun en fornem
Dame, men det glemte jeg — og fra det Øjeblik var det ude med
mig. Ja, Petrov havde Ret, da han sagde til mig, at det havde
været bedre, om jeg kun havde set hende i Teateret."
,Hvad gjorde De da?" spurgte Delesov.
»Jeg ... Nej, nej, jeg kan ikke fortælle Dem det," sagde Al-
bert og skjulte sit Ansigt i Hænderne. — »Nogle Aftener se-
nere," vedblev han efter en lille Pavse, ,traadte jeg ind paa min
Plads i Orkesteret. Jeg havde drukket sammen med Petrov, og
mit Sind var i stærkt Oprør. Hun sad oppe i sin Loge og talte
med en fornem Herre, men hvem denne Herre var, véd jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
