Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 13
sagt Farvel til ham, og denne Vens Kærlighed til en ung Pige, om
hvem de havde talt sammen. Hun var rig denne unge Pige. —
»Hvor var det dog muligt, at han kunde elske hende, uagtet hun
elskede mig?" får det igennem ham, og en ubehagelig Mistanke
greb ham i det samme, saa at han uvilkaarlig sagde til sig selv:
»Naar man tænker nøjere over det, findes der egentlig megen
Daarlighed hos os Mennesker. — Men hvor kan det dog være,
at jeg endnu ikke har elsket?" spurgte han derefter sig selv.
»Alle siger de til mig, at jeg ikke har elsket. Er jeg da anderledes
end alle andre? Skulde jeg være et moralsk Uhyre?" Saa gen-
nemgik han i sin Erindring alle de Gange, hans Følelser havde
taget ham fangen. Han mindedes en af sine Venners Søstre, som
han havde lært at kende, da han lige havde begyndt at dyrke Sel-
skabslivet. Mangen en Aften havde han tilbragt i hendes Selskab
siddende ved det samme Bord som hun, medens Lampens Skær
belyste hendes smaa Fingre og den nederste Del af hendes fine og
nydelige Ansigt. Hvor huskede han ikke deres Samtale, der trak
ud i det evindelige, begges Forlegenhed og Forvirring og sin
stadige Kamp for at afkaste den unaturlige Tvang, der beher-
skede ham. Sad han sammen med hende, var det, som om en
Stemme uafladelig hviskede ind i Øret paa ham: ,Det er ikke
den rette! Det er ikke den rette!" og det blev da heller ikke
hende. Derpaa fløj hans Tanker hen til det Bal, hvor han havde
danset Masurka med Frøken D. ,Hvor var jeg dog forelsket og
lykkelig den Aften, og hvor det ærgrede og pinte mig, da jeg
næste Morgen vaagnede op og mærkede, at jeg endnu var fri. —
Hvorfor kan Kærligheden dog ikke komme og lænkebinde mig
paa Hænder og Fødder?" tænkte han. »Nej, der eksisterer ikke
nogen rigtig Kærlighed. Den unge smukke Frue, der boede paa
Godset i Nærheden af mit, og som med de selv samme Ord for-
talte baade Dubrovin, Adelsmarskalken og mig, at hun svær-
mede saa meget for Stjernerne, hun var heller ikke den rette."
Her kom han til at mindes sin Virksomhed som Godsejer, men der
var heller ingen Grund til at dvæle med Glæde ved disse Erin-
dringer. ,Jeg gad nok vide, om de vil tale længe om min Afrej-
se?” faldt det ham pludselig ind, men han vidste ikke selv, hvem
han mente med disse ,,de". Saa blev han greben af en ubehagelig
Tanke, der fik ham til at brumme og skære Grimasser. Det var
Tanken om Skrædderen Monsieur Capél og de 678 Rubler, som
han skyldte denne, der virkede saaledes paa ham..Han huskede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
