Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 19
gene halvt tilhyllede af Skyerne, kunde han kun skimte en graa-
lighvid kruset Masse, og hvor megen Umage han end gjorde sig,
var det ham umuligt at finde noget særligt kønt ved dette Syn,
søm han havde hørt og læst saa meget om. Han begyndte nu at
tro, at Bjærgene og Skyerne var ens at se paa, og at det ikke var
bedre bevendt med Snebjærgenes ejendommelige Skønhed end
med det skønne i Bachs Musik og Kærlighed til Kvinden, hvilke
to Ting han ikke troede paa. Saa ophørte han da at vente med
Længsel paa Bjærgene. Men den næste Dag tidligt om Morgenen
vækkede Køligheden ham, medens han sad og sov i Vognen, og
idet han vaagnede, kastede han et ligegyldigt Blik ud til højre.
Det var en straalende, klar Foraarsmorgen. Pludselig fik han —
som det forekom ham i en Afstand af en Snes Skridt, — Øje paa
nogle vældige, skinnende hvide Bjærgmasser med fine Omrids,
hvis Tinder tegnede sig tydeligt mod den fjerne Himmel som en
lunefuld broget Linie. Og da det først gik op for ham, hvor
umaadelig stor en Afstand der virkelig var mellem ham og Bjær-
gene og Himlen bagved, hvor umaadelig store disse Masser var:
da han begyndte at føle, at alt, hvad han her saa” for sig, var
uendelig skønt, frygtede han for, at det hele kun var et Blænd-
værk — en Drøm. Han ruskede i sig selv for at blive rigtig
vaagen! Og se! Bjærgene laa der endnu lige saa vidunderlig dej-
lige som for lidt siden.
»Hvad er det, vi ser derhenne?" spurgte han Kusken.
»Det er jo Bjærgene," svarede han ligegyldigt.
»Ja, jeg har ogsaa siddet længe og kigget paa dem," bemær-
kede Vanjuscha. ,,Det er rigtignok kønt at se påa. De vil vist ikke
tro os, naar vi fortæller om det hjemme."
Paa Grund af Vognens hurtige Bevægelse hen ad den jævne
Landevej saa’ det ud, som om Bjærgene flygtede langs Horison-
ten med deres rosenrøde Tinder, som glimrede i den opgaaende
Sols Straaler. I Begyndelsen var Olenin kun forbavset over Bjær-
gene, derpåa glædede han sig over dem. Men, idet han med
stedse stigende Opmærksomhed betragtede denne flygtende Kæ-
de af Snebjærge, der dukkede op, ikke bag andre sorte Bjærg-
masser, men lige op af Steppen, begyndte han lidt efter lidt at
forstaa deres vidunderlige Skønhed, at føle den, og fra dette Øje-
blik syntes alt, hvad han saa”, tænkte og følte, at modtage sin
Paavirkning af Bjærgenes stolte og majestætiske Karakter. Alle
hans Minder om Moskvå, hans Skam og Anger, alle -hans tossede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
