Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 31
kæmpe sig igennem dem, og Vandstanden i Floden saa lav, at
man paa sine Steder med Lethed kan vade over den. Dertil kom,
at Posten ligesom alle andre Vagtposter for to Dage siden gen-
nem et ridende Bud fra Regimentschefen havde modtaget en
Rundskrivelse, i hvilken det meddeltes, at en lille fjendtlig Styr-
ke paa otte Mand i Følge Efterretning fra Spejdere agtede at gaa
over Terek, hvorfor det paalagdes alle Posterne at passe særlig
godt paa. Men desuagtet lod det dog ikke til, at Kosakkerne viste
stor Forsigtighed, for de bevægede sig her lige saa sorgløst, som
om de kunde være hjemme i Stanitzaen. Hestene var afsadlede,
og Folkene, der havde lagt Vaabnene fra sig, var beskæftiget paa
forskellig Maade: nogle fiskede, andre jagede, og atter andre drak
sig fulde. Den eneste Hest, som var opsadlet — det var Ordon-
nansens — humpede med sammenkoblede Ben henne ved Tjør-
nekrattet i Nærheden af Skoven. Af Vagtmandskabet var kun
Posten for Gevær i fuld Udrustning: tscherkessisk Kappe, Krum-
sabel ved Siden og Bøssen i Armen. Underofficeren, som kom-
manderede her, en høj mager Mand med en uforholdsmæssig
lang Ryg og smaa Hænder og Fødder, sad i sin lange opknap-
pede Kaftan paa Jordvolden, der omgav Vagthytten. Med luk-
kede Øjne og et dvaskt og søvnigt Udtryk, der svarede til hans
høje Stilling som Befalingsmand, støttede han sit Hoved snart i
den ene og snart i den anden Haand. En gammel Kosak med €t
stort graasprængt Skæg laa i bar Skjorte nede ved Vandet og
stirrede tankeløst paa Bølgernes uroligt hvirvlende og dog ens-
formige Leg. Hans Kammerater havde paa Grund af den stærke
Varme ligeledes klædt sig halvt af. En af dem skyllede noget Lin-
ned i Floden, en anden sad og flikkede paa en Tøjle, og en tredje
havde strakt sig hen i det varme Sand ved Bredden og nynnede
en Vise. En Kosak, hvis magre Ansigt var mørkebrunt af Solen,
og som øjensynlig var døddrukken, laa, saa lang han var, op ad
en af Vagthyttens Vægge. For to Timer siden havde der været
Skygge, men nu var Væggen næsten gloende af Solens bræn-
dende Straaler, der faldt skraat ind paa den.
Lukaschka, som stod oppe paa Udkigstaarnet, var en høj,
smuk og rask Knøs paa en Snes Aar. Hans Ansigt, som mindede
meget om Moderens, og hele hans raske Skikkelse, der dog hav-
de noget af Ungdommens Kantethed endnu, tydede paa, at han
besad baade legemlig Styrke og en bestemt Karakter. Skønt han
først for nylig havde begyndt at gøre Tjeneste som -Kosak, viste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
