Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Kosakkerne
;Krist signe dig!" hviskede den gamle Jæger. ,,Hinsides
Graven, der fører ned til Vandhullet, findes der nok en eller
anden gammel Træbul. Bag den vil jeg skjule mig. Gaa du saa.”
Lukaschka løftede sin Filtkappe højere op og gik alene til-
bage langs Bredden, idet han kastede hurtige Blikke snart ind
i de høje, tætte Siv, der strakte sig til venstre for ham, snart ud
over Terek, som brusede neden for hans Fod. ,, Muligt, at en eller
anden Tschetschentzer lister omkring eller ligger paa Lur her i
Nærheden," faldt det ham med ét ind. En stærk Plasken i Floden
fik ham til at fare sammen, og han greb da fat i sin Bøsse. En
Vildbasse sprang snøftende op af Vandet og ind paa Bredden.
Kun et Øjeblik tegnede dens sorte Skikkelse sig skarpt mod Flo-
dens blanke Spejl, saa forsvandt den inde mellem Sivene. Lu-
kaschka rev i en Fart sin Bøsse ud af Hylsteret og kastede den
til Kinden, men inden han fik skudt, var Vildsvinet allerede helt
skjult i det tætte Krat. Han spyttede af Ærgrelse og gik videre.
Da han kom i Nærheden af det Sted, hvor Kammeraterne laa paa
Udkig, standsede han igen og fløjtede ganske sagte. Da hans
Fløjten var bleven besvaret, gik han hen til Posten.
Nasarka, som havde svøbt sig ind i sin Kappe, sov allerede.
Jerguschov, der sad med Benene trukne op under sig, flyttede sig
lidt for at give Lukaschka Plads. ,Hvor det er dejligt at sidde her;
det er rigtignok et godt Sted," sagde han. ,Har du ført ham der-
hen?"
»Jat" svarede Lukaschka og bredte sin Filtkappe ud. ,,Du
skulde have set den vældige Vildbasse, jeg for lidt siden jagede
op nede ved Vandet. Det maa have været den samme, jeg saa’
forleden. Hørte du ikke, hvor det bragede i Sivene Re
»Jo vist gjorde jeg saa, og jeg kunde straks mærke paa Lyden,
at det var et Vildsvin. Saa tænkte jeg: det maa være Lukaschka,
der har skræmmet det op," svarede Jerguschov, idet han svøbte
sig tæt ind i sin Kappe. — ,Men nu vil jeg sove. Væk du mig
saa efter Hanegal ; vi maa skiftes til at vaage. Først tager jeg mig
en lille Lur, og saa passer jeg paa siden, mens du sover. Saadan
maa det være."
»Ja Tak, jeg vil nu ikke sove," sagde Lukaschka.
Det var en mørk, lummer og stille Nat. Stjernerne lyste kun
paa den ene Side af Himmelhvælvingen. Den største Del af Fir-
mamentet var indhyllet i en eneste stor, sort Sky, der strækkende
sig fra Bjærgene og smeltende sammen med disse uden mindste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
