Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Kosakkerne
paa Tschetschentzerne, som boede hist ovre i Bjærgene, og paa
deres unge, kække Krigere, der ikke var bange for Kosakkerne.
Hvor let kunde de ikke sætte over Terek og gaa i Land, om ikke
her, saa et andet Sted! Han stak Hovedet frem og kiggede langs
Floden, men der var ikke noget at opdage. En Gang imellem gled
hans Blik ud over Strømmen og hen til den fjerne modsatte Bred,
som i det blege Maanelys næsten løb ud i ét med Vandet. Men
nu havde han allerede ophørt at tænke paa Tschetschentzerne og
længtes kun efter at vække sine Kammerater og komme hjem til
Stanitzaen. Ved Tanken om Landsbyen fremstillede Dunjaika,
hans Hjertenskær — et Navn Kosakken plejer at give sin Elsker-
inde — sig for hans Bevidsthed, og det var med Ærgrelse, at han
kom hende i Hu. Det tegnede nu til at blive Morgen. En sølv-
glinsende Taage lagde sig som en hvidlig Damp hen over Floden,
og ikke langt fra ham begyndte nogle Ørneunger at skrige up
og at baske med Vingerne. Endelig hørte han Lyden af det første
Hanegal fra den fjerne Stanitza, og straks efter fulgte endnu et
gennemtrængende Gal, som besvaredes af flere andre.
»Det er paa Tide at vække dem," tænkte Lukaschka, som nu
var færdig med sin Ladestok og følte, at hans Øjenlaag var tunge
af Søvn. Han vendte sig om mod sine Kammerater. Det var saa
lyst, at han kunde skelne deres Fødder, som stak ud af Filt-
kapperne. Pludselig troede han at høre noget plaske i Vandet paa
den modsatte Side af Floden. Endnu en Gang saa” han over mod
Bjærgene, der begyndte at lysne i Horisonten under den gyldne
Maane, endnu en Gang lod han sit Blik glide hen over den mod-
satte Bred og de i Strømmen drivende Træstammer, hvis Omrids
nu traadte tydeligt frem. Et Øjeblik havde han en Førnemmelse
af, at han var i Bevægelse, og at Floden og Træstammerne stod
stille. Men det var kun et Øjeblik. Han begyndte igen at bruge
sine Øjne. En stor, sort Træbul med en i Vejret ragende Gren
tiltrak sig især hans Opmærksomhed. Den svømmede midt ude i
Floden, underlig nok uden at gynge og uden at snurres rundt af
Hvirvlerne. Det forekom ham endogsaa, at den ikke drev med
Strømmen, men sejlede tværs over Floden og hen mod en Sand-
banke. Lukaschka stak nu sin Hals frem og fulgte med største
Opmærksomhed dens Bevægelse. Træstammen gled hen til Sand-
banken, standsede dér og laa saa og bevægede sig paa en ganske
mærkværdig Maade. Saa’ han ikke en Haand komme frem under
den? ,Det er en Abrek, jeg vil gøre det af med ham!" sagde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
