Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 45
fanges; det er sikkert. Lig saa stille som en Mus, medens vi er
borte, Lukaschka, ellers gør de det af med dig. Vær forsigtig,
siger jeg,"
»Gaa du blot, jeg véd nok, hvad jeg har at gøre," svarede
Lukaschka, som saa” sin Bøsse efter og igen lagde sig hen bag
Stammen.
Baade Jerguschov og Nasarka begav sig saa efter at have
gjort Korsets Tegn hen til Vagten. De gik ikke langs Brinken,
men kæmpede sig gennem det tætte Tjørnekrat og listede sig
frem ad den snævre Skoysti.
Lukaschka sad alene, saa’ hen paa Sandbanken og lyttede for
at høre, naar Kosakkerne kom tilbage. Men Tiden gik langsomt,
for han var utaalmodig, og der var langt til Vagten. ,Saa, nu
lister den dræbtes Kammerater sig bort igen," tænkte han og
ærgrede sig ved Tanken herom, ligesom han før ærgrede sig, da
Vildsvinet undslap. Han såa” sig om til alle Sider og kiggede
ogsaa over paa den modsatte Bred, ventende, at der dog til sy-
vende og sidst skulde komme endnu et Menneske, som han kunde
tage paa Kornet. Han havde plantet Gaffelen og var parat til at
skyde, naar det skulde være. At han selv kunde blive skudt, faldt
ham ikke et Øjeblik ind.
IX
Det begyndte at dages. Det paa Sandbanken opskyllede Lig,
der skvulpedes næsten umærkeligt frem og tilbage af Bølgerne,
viste sig nu tydeligt. Pludselig raslede det inde i Rørene ikke
langt fra den unge Kosak; der lød Skridt, og Sivduskene svajede
frem og tilbage. Lukaschka spændte Hanen og begyndte at hvi-
ske: ,I Navnet Faderens, Sønnens...." Men i det samme op-
hørte Lyden af Skridtene.
»Hejda Kosakker! Spar den gamles Liv," sagde en rolig Bas-
stemme inde mellem Sivene. Et Øjeblik efter aabnede disse sig,
og Far Jeroschka traadte hen til Lukaschka.
»Der kunde jeg ved Gud nær have dræbt dig!" bemærkede
denne.
»Naa, har du skudt noget?"
Den gamles klangfulde Røst, der gav Genlyd i Skoven og
helt ned ad Floden, brød med ét den natlige Tavshed og Hem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
