Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 63
bragte ham Vinen. Straks efter brast han ud i en idiotisk Latter
og gik saa ud af Døren.
XII
Paa Torvet blæste de Retræten. Folkene vendte hjem fra Ar-
bejdet i Marken, og Kvæget kom brølende og indhyllet i en tæt,
gylden Støvsky gennem Landsbyens Porte. Baade de unge Piger
og Konerne havde travlt med at drive det hjem. Solen var nu
dukket helt ned bag de fjerne Snebjærge, og Himmel og Jord
syntes indhyllet i én eneste blaalig Taage. Højt oppe over Ha-
verne, som næsten laa skjulte i Tusmørket, tændtes den ene
Stjerne efter den anden, og det Liv, der for lidt siden herskede i
Stanitzaen, begyndte allerede at dø hen. Efter at Kvinderne hav-
de fodret Kvæget, samledes de paa Gadehjørnerne, hvor de satte
sig paa Jordvoldene foran Husene og knækkede Solsikkekerner,
alt imens de lod Munden løbe. Da Marjanka havde malket sine to
Køer og Bøffelkoen, fulgte hun de andres Eksempel og stillede
sig hen ved en Gruppe, der bestod af nogle Koner, unge Piger og
en gammel Kosak. Samtalen drejede sig om Abreken, som Lu-
kaschka for nøgle Dage siden havde skudt. Den gamle Mand for-
talte, og Kvinderne spurgte ham ud.
»Han faar vel en stor Belønning?" spurgte en af dem.
»Rimeligvis! De siger, at han er vis paa Tapperhedskorset."
»Møsjev vilde forurette ham. Han tog Bøssen fra ham, men
da de foresatte fik det at vide, satte de en Stopper derfor.”
»Ja, det er en lav Sjæl, denne Mosjev."
»Lukaschka er nok her i Stanitzaen" bemærkede en af de
unge Piger.
»Ja, han og Nasarka morer sig sammen hos Jamka." — Jam-
ka var en for sine slette Sæder berygtet Kvinde, der holdt Skæn-
kestue. — ,De skal have drukket tre Kander Vin."
»Hvor han er heldig, den Vovehals!" sagde en af Konerne.
»Men han er ogsaa en kæk Knøs, og saa behændig. En rask Gut
er han, og sin Fader slægter han paa i ét og alt. Hans Fader
Kirjak var saa afholdt, at hele Stanitzaen hylede af Sorg, da han
var falden. — Men er det ikke dem?" vedblev hun, idet hun
pegede paa nogle Kosakker, som kom slentrende ned ad Gaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
