- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
106

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106 Kosakkerne

sagde en af de Kosakker, der havde ledsaget Baaden. »Jeg hørte
tydeligt, at han spurgte, om det var dig, der havde slaaet hans
Broder ihjel."

Lukaschka hævede Hovedet og svarede: ,,Var det min Gud-
søn, der spurgte efter mig?" — Han mente dermed den dræbte
Abrek.

,Nej, han staar ikke op fra de døde igen. Det var din Gudsøns
Broder, ham med det røde Skæg, jeg talte om.”

»Ja, lad ham takke Gud for, at han selv er sluppet helskindet
derfra," sagde Lukaschka.

,Hvorfor er du saa fornøjet?" spurgte Olenin. ,Hvis nu en
af dine Kammerater var bleven dræbt, vilde du saa ogsaa glæde
dig?"

Kosakken saa’ hen paa Olenin med smilende Øjne og med et
Udtryk, der syntes at sige: ,Jeg véd paa Forhaand alt, hvad du
kan have at sige mig, men jeg føler mig hævet over dine Me-
ninger og Anskuelser,"

»Jeg kan ikke andet end være fornøjet!" svarede han. ,Tschet-
schentzerne slaar jo ogsaa mine Kammerater ihjel, naar de kan
komme til det."

XXII

Sotnikken og hans Ledsagere var redne bort. For at glæde
Lukaschka og for ikke at gaa alene gennem den mørke Skov bad
Olenin Underofficeren, om den unge Kosak maatte forlade Vag-
ten, og han opnaaede denne Tilladelse. Olenin mente, at han
derved skaffede Lukaschka en kærkommen Lejlighed til at se
Marjanka, og var tillige glad over at faa et behageligt Følgeskab
i den unge, meddelsomme Kosak, der havde saa tiltalende et
Ydre. Uvilkaarlig forestillede han sig Lukaschka og Marjanka
som to uadskillige Væsener, og hans Tanker dvælede med Glæ-
de ved dem. ,Han elsker Marjanka," tænkte Olenin, ,0g jeg
føler, at jeg kunde elske hende." Denne Tanke hensatte ham
i en rørt og løftet Stemning, der fulgte ham, medens han gik
gennem Skoven sammen med Lukaschka. Skønt de to unge Men-
nesker var saa forskellige, fløj deres Hjerter dog hinanden i Mø-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:24:12 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free