Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 123
»Hvis vi fik lidt Honning i Glassene, lod det sig vel nok
gøre," lød det henne fra Krogen.
Bjeletzkij kaldte paa Oppasseren, der lige var kommet med
Honningen og de søde Sager. Denne skævede med en Blanding
af Misundelse og Foragt hen til Herskaberne, som efter hans Me-
ning nu var i Færd med at slaa Gækken løs for Alvor, og afleve-
rede derpaa omhyggeligt og samvittighedsfuldt sit Indkøb, der
var indsvøbt i et Stykke graat Papir. Men da han vilde til at gøre
Rede for Prisen og Pengene, som han havde faaet tilbage, jagede
Bjeletzkij ham udenfor.
Efter at Fyrsten havde kommet Honning i Glassene, kastede
han alle Pebernødderne flot hen ad Bordet, trak de unge Piger
ud fra Krogen og fik dem til at tage Plads. Olenin lagde Mærke
til, at Marjankas lille solbrændte Haand greb to runde Peber-
myntekager og en brun Pebernød, som hun vendte og drejede
mellem Fingrene uden at vide, hvad hun skulde gøre med dem.
Endskønt Ustjenka og Bjeletzkij gjorde alt for at faa de tilstede-
værende i godt Humør, var Stemningen dog saa trykket, at Sam-
talen ikke rigtig vilde gaa. Forgæves brød Olenin sit Hoved for at
finde paa et eller andet, han kunde sige. Han blev rød i Hovedet,
for han følte, at de andre betragtede ham med Nysgerrighed, og
han troede at mærke, at de lo af ham. Det forekom ham, at hans
Forlegenhed smittede de unge Piger, og han fandt, at disse, men
især Marjanka, saa” noget trykkede ud. ,De venter sikkert, at vi
skal give dem Penge," tænkte han. ,,Hvordan skal jeg kunne
overvinde mig til at gøre det? Gid det var overstaaet, og jeg saa
kunde slippe herfra hurtigst muligt.”
XXV
»Du kender vel ikke noget til ham derhenne?" spurgte Bje-
letzkij Marjanka.
»Nej, han besøger os aldrig," svarede hun og saa” hen paa
Olenin.
Blodet får op i Olenins Kinder. ,Jeg er bange for din Moder,"
stammede han forfærdet og uden ret at vide, hvad han sagde.
»Hun gav mig saa grov en Medfart, da jeg var ovre hos eder.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
