Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 133
kommer i det. Det er saaledes jeg har fanget Vanjuscha, Far
Jeroschka, Lukaschka og Marjanka."
Saa vidt var Olenin, da Far Jeroschka traadte ind til ham.
Jeroschka var i det mest straalende Humør. En Aftenstund
for nogle Dage siden havde Olenin truffet ham i Færd med at
flaa Skindet af et Vildsvin. Hundene, og deriblandt hans Yndling
Ljam, laa omkring ham logrende med Halen og betragtede hans
Gerning. Drengene drillede ham ikke som sædvanlig, men kig-
gede ærbødigt og nysgerrigt over Hegnet. Kvinderne, som ellers
ikke var videre velsindede over for ham, hilste venligt paa ham
og bragte ham baade Spise- og Drikkevarer. Næste Dag
sad Jeroschka i sin Stue helt tilsølet med Blod og solgte Vild-
svinekød i Pundevis. Af nogle fik han Penge, af andre Vin. I hans
Ansigt stod skrevet: ,,Gud har givet mig Held til at skyde et Svin.
Nu har de Brug for Far Jeroschka." I sin Glæde over, at Lykken
havde været ham saa gunstig, gav han sig selvfølgelig til at drik-
ke, og det havde han nu gjort fire Dage i Træk, i hvilken Tid
han ikke havde sat sine Ben uden for Stanitzaen. I Dag havde
han desuden drukket tæt i Anledning af Forlovelsesgildet, og han
var derfor fuldstændig beruset, da han kom ind til Olenin. Hans
Ansigt var rødt, og Skægget sammenfiltret, men han var
festligt klædt paa i rød Kaftan med Guldgaloner. Under Ar-
men havde han en Balalajka”). Han havde allerede længe lovet
Olenin at synge og spille for ham, og i Dag var han rigtig op-
lagt dertil. Da han opdagede, at Junkeren skrev, blev han i høj
Grad nedtrykt.
»Skriv, skriv, min Ven," hviskede han saa sagte, som om han
troede, at der mellem ham og Papiret svævede en Aand, som
han frygtede for at forstyrre. Derefter satte han sig lydløst ned
paa Gulvet. Det var Far Jeroschkas Yndlingsstilling, naar han
var fuld. Olenin bad Vanjuscha om at komme med noget Vin og
skrev videre. Men det kedede Jeroschka at drikke alene; han
vilde gerne have sig en lille Passiar.
»Jeg kommer fra Fændrikkens," sagde han, ,men hvad skal
jeg ovre hos de Asener? Jeg gider ikke være der. Derfor har du
mig her."
»Hvor har du faaet den Balalajka fra?" spurgte Olenin og
blev ved med at skrive.
7) En to- eller trestrenget Guitar, der i Kavkasus forfærdiges af et Græskar.
0. A.
Leo Tolstoy: Fortællinger. III 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
