Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 135
Saa gav han sig med ét til at blinke med Øjnene og at trække
paa Skulderen, og samtidig dansede han rundt og sang:
Jeg kysser dig i Elskovs Leg,
Med Roser jeg bestrør din Vej;
Mit lille Haab" jeg kalder dig.
Mit Haab, mit lille Haab er du;
Sig! Staar til mig din ganske Hu?
Og den gamle blev nu saa lystig, at han gjorde de vildeste
Krumspring rundt i Værelset, medens han slog i Strengene og
sang dertil.
Hidtil havde han kun sunget for Olenin, men da han havde
faaet sig tre Glas Tschikhir, kom han til at mindes gamle Dage,
og saa gav han de rigtig ægte Kosak- og Tatarviser til Bedste.
Medens han var midt inde i sine Yndlingsviser, begyndte hans
Stemme pludselig at skælve. Han tav, men blev ved med åt
klimpre paa Balalajkaen.
»Ak ja, min Ven!" udbrød han med ét.
Olenin vendte sig om, for det forekom ham, at den gamles
Stemme havde en hel besynderlig Klang. — Jeroschka græd.
Hans Øjne var vaade, og en Taare randt ned ad hans Kind.
»Borte er du, min Ungdomstid; du vender aldrig tilbage
igen!" hulkede han. Men et Øjeblik efter raabte han med tord-
nende Røst og uden at aftørre Taarerne : »Drik! Hvorfor drikker
du ikke?"
Blandt de næste Viser var der især én, som hensatte ham i
en rørt Stemning. Det var en af Bjærgboernes ejendommelige,
sørgmodige Sange. Der var kun faa Ord i den, men det melan-
kolske Omkvæd : Aj, daj, dalalaj! gjorde en forunderlig gribende
Virkning. Jeroschka oversatte Indholdet for Olenin: En Unger-
svend har drevet Hjorden ud af Aulen og op i Bjærgene. Imid-
lertid kommer Russerne, stikker Ild paa Landsbyen, dræber alle
Mændene og fører Kvinderne med sig i Fangenskab. Han kom-
mer tilbage og finder Landsbyen jævnet med Jorden. Hans Moder
er borte, hans Broder er dræbt, og hans Hjem er lagt øde. Kun
et eneste Træ knejser mellem Ruinerne. Han sætter sig under det
og græder: Jeg er ene i Verden ligesom dette Træ. Aj, daj, da-
lalaj!’ — Den gamle gentog flere Gange det klagende, gribende
Omkvæd, får hen og snappede en Bøsse, som hang paa Væggen,
ge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
