Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kosakkerne 149
lige Saloner, disse Kvinder med deres pomadiserede Haar og for-
lorne Lokker, disse unaturligt fortrukne Læber, disse halvt van-
skabte, svage Lemmer, hvis Mangler skjules ved Kunst, denne
hviskende Salonkonversation, der gør Fordring paa at være Sam-
tale — saa gribes jeg af en ubeskrivelig Væmmelse og fryder
mig over min Hytte, min Skov og min Kærlighed. Jeg ser for
mig disse sløve, intetsigende Ansigter, disse rige, unge Piger,
der sidder og ser paa en, som om de vilde sige: Jeg er et godt
Parti, men derfor kan du godt komme nærmere. Du maa nok!
Jeg mindes disse frække Intriger, der gaar ud påa at stifte Par-
tier, al den Bagtalelse og Forstillelse, alle disse Regler, om hvem
man skal give Haanden, hvem man skal affærdige med et Nik,
og hvem man maa tale til, og denne fra Slægt til Slægt nedarvede
Livslede, der saa at sige ligger i Blodet. Naar man véd, hvad der
er sandt og skønt, falder alt, hvad I tænker og taler om, og al den
Lykke, I søger for eder selv og for mig, til Jorden som Støv. At
leve i Naturens Skød, se den paa nært Hold og gaa op i den —
det er den sande Lykke. ,Han ender maaske med at tage en
simpel Kosakpige til Hustru, og saa er han fuldstændig tabt for
Verden," siger I om mig med en Medlidenhed, der vistnok er
oprigtig; men jeg har intet højere Ønske end at gaa til Grunde i
den Forstand I mener det. Jeg ønsker at gifte mig med en simpel
Kosakpige, men vover det ikke, fordi jeg føler, at jeg ikke for-
tjener en saadan Lykke.
Da jeg for tre Maaneder siden første Gang saa” Marjanka, var
jeg endnu opfyldt af Ideer og Fordomme, som jeg førte med mig
fra Moskvå. Dengang troede jeg ikke, at jeg kunde elske hende.
Jeg frydede mig over hendes Dejlighed, som man fryder sig ved
Synet af Bjærgenes og Himlens Skønhed. Og hun er skøn som
disse; intet Under derfor, at jeg ikke kunde blive træt af at be-
tragte hende. Inden ret længe var Beskuelsen af hendes Skøn-
hed blevet en Livsbetingelse for mig. Jeg begyndte da at spørge
mig selv: ,Elsker jeg hende ikke?" Men jeg fandt intet i mig,
der lignede Kærlighed, saaledes som jeg havde tænkt mig denne
Følelse. Jeg sørgede jo ikke over at være ene, nærede intet Ønske
om at gifte mig. Hvad jeg følte, kunde ikke være platonisk og
end mindre sanselig Kærlighed. Jeg trængte blot til at se hende,
høre hende og vide, at hun var i min Nærhed. Fra den Aften
jeg traf hende hos Ustjenka, mærkede jeg, at jeg var knyttet til
hende ved stærke og uløselige Baand. Men jeg kæmpede dog
Leo Tolstoy : Fortællinger. III 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
