Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 Kosakkerne
og efter at hun var forsvundet, saa” han hen til Døren, ventende paa,
at hun skulde vise sig igen. Mor Ulitka vedblev at tale til ham,
men han hørte ikke et Ord af, hvad hun sagde. Det varede ikke
længe, saa aabnede Døren sig atter, og ind traadte Far Jeroschka
sammen med Mor Ulitkas gamle Broder, og bag dem Marjanka
og Ustjenka.
»Goddag! Hvordan har I det?” spurgte Ustjenka. ,Du er nok
altid paa Farten?" tilføjede hun henvendende sig til Olenin.
»Ja, jeg er altid paa Farten," svarede han skamfuld og med
et beklemt Hjerte.
Han vilde gaa, men det var ham umuligt, og at blive sid-
dende uden at sige noget forekom ham lige saa umuligt. Men
heldigvis hjalp Far Jeroschka ham ud af Forlegenheden ved at
forlange noget at drikke. Saa kom der Vin paa Bordet, og Olenin
bænkede sig sammen med de to gamle Kosakker. Han drak først
med Jeroschka, saa med den anden og saa med Jeroschka igen.
Og jo mere han drak, desto sørgmodigere følte han sig. De to
gamle kom derimod i godt Humør. Marjanka og Ustjenka sad
oppe paa Ovnen, hviskede til hinanden og saa” til. Olenin blev
ved med at drikke, men sagde ikke et Ord. Jeroschka og hans
Ledsager begyndte at gøre saa megen Støj, at Ulitka ikke vilde
give dem mere Vin og jagede dem paa Porten. Olenin skyndte
sig ud sammen med de to gamle, der bød sig selv til Gæst høs
ham for at kunne svire videre, Ustjenka ilede hjem, og Mor Ulitka
gik over i Mælkehytten. Fuldstændig klar i Hovedet til Trods
for alt, hvad han havde drukket, lagde han Mærke til, at Mar-
janka var blevet ene tilbage i Stuen, og besluttede da at gaa ind
til hende. Han nærmede sig hende og vilde sige noget, men
Stemmen svigtede ham. Hun satte sig i Sengen, trykkede sig
ind i en Krog og saa” tavs paa ham med sky og ængstelige Blikke.
Han kunde mærke, at hun var bange for ham, og skønt han skam-
mede sig over sig selv, følte han dog samtidig en vis Tilfreds-
stillelse over, at han i det mindste indgød hende Frygt.
»Marjanka," sagde han omsider, ,vil du da aldrig forbarme dig
over mig? Hvis du vidste, hvor højt jeg elsker dig!"
Hun trykkede sig endnu tættere ind i Krogen og svarede:
»Det er nok Vinen, der taler ud af dig. Gaa! Med mig kommer
du ingen Vegne."
»Nej, det er ikke Vinen, men mig selv, der taler, Marjanka !
Lad Lukaschka fare, hører du! Gift dig med mig!" —,,Men hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
