Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 Kosakkerne
du dig for dig selv, kan du dristig gaa i Fægtning, for saa faar
Fjenden ikke Kig paa dig. Husk det nu!"
»Naa, ja. Tak skal du have! Farvel da, Far. Med Guds Hjælp
ses vi maaske engang igen," sagde Olenin og gik hen til Døren.
»Siger man da Farvel til hinanden paa den Maade? Taabe!
Taabe, som du er!’’ skændte den gamle. ,,Nej, der er ikke noget ved
Folk nu til Dags. Se nu har vi to levet som Kammerater næsten et
helt Aar, og saa siger du Farvel og vil gaa uden videre, Og saa-
dan behandler du mig, der har dig saa kær og nærer den største
Medlidenhed med dig! Ja, jeg har ondt af dig, for jeg har lagt
Mærke til, at du er saa sørgmodig, og at du altid gaar ene om-
kring. Du er jo ligefrem menneskesky. Mangen en Nat har jeg
ikke kunnet sove, fordi jeg var bedrøvet paa dine Vegne. Det
passer saa godt paa dig, hvad der staar i Visen:
Ak, jeg sørger, kære Bror,
Thi i fremmed Land jeg bor.
Se, det er netop det, der er i Vejen med dig."
»Naa, Farvel!" sagde Olenin igen.
Den gamle stod op og gav ham Haanden. Han trykkede den
og vilde gaa.
»Nej, hid med Fjæset! Hid med det!" kommanderede Far
Jeroschka, og idet han tog ham om Hovedet med sine tykke,
plumpe Hænder, begravede han hans Ansigt i sit store fugtige
Skæg og gav ham tre vaade Smækkys. Saa brast han i Graad.
Olenin tog Plads i Teljegaen.
»Naa, og paa den Maade vil du køre herfra! Du skulde da i
det mindste give mig noget til Erindring, min Far. — Forær mig
din ene Bøsse! Hvad skal.du med to?" hulkede den gamle med
Øjnene fulde af oprigtige Taarer.
Olenin tog sin ene Bøsse og rakte ham den.
,Hvorfor gav De ham den dog?" brummede Vanjuscha. ,,Saa-
dan en gammel Tigger! — De er Stoddere her alle sammen!”
tilføjede han, idet han svøbte sig ind i sit Slag og satte sig op
paa Bukken.
»Hold Mund, Svin!" raabte den gamle leende. ,Sikken en
gerrig Djævel!"
Marjanka kom gaaende over Gaarden. Hun saa’ ligegyldig
hen paa Køretøjet, nejede og gik ind i Hytten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>