Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Fortælling om Døden 7
»Hvad er der nu?" spurgte Fruen.
»Vi er ved en Poststation, naadige Frue."
»Ja, men hvorfor slaar du Kors for dig?"
»Vi kører forbi en Kirke, naadige Frue,"
Den syge fik sig vendt om mod Vinduet, gjorde langsomt og
andægtigt Korsets Tegn og såaa’ ufravendt hen paa Kirken, saa
længe den var synlig.
Begge Vognene holdt foran Stationsbygningen. Ud af den
bageste steg den syges Ægtefælle og Lægen, og begge gik hen
til Kareten.
»Hvordan gaar det?" spurgte Lægen og følte den syges Puls.
»Hvordan har du det? Er du ikke træt, min Ven?" sagde
Ægtemanden paa Fransk. , Tror du ikke, du kunde have godt af
at komme lidt ud af Vognen?"
Matroscha, der havde samlet alle sine Pakkenelliker, tryk-
kede sig op i Hjørnet for ikke at genere Herskabet.
»Aa, jeg har det som altid, hverken daarligere eller bedre,"
svarede den syge. — ,,Nej, jeg bliver her."
Hendes Mand blev staaende lidt og gik saa ind i Stations-
bygningen. Matroscha sprang ud af Vognen og løb paa Taa-
spidserne over den sølede Vej og hen til Porten.
»De behøver da ikke at give Afkald paa Deres Frokost, fordi
jeg ikke har det godt," sagde den syge med et Smil til Lægen, der
var blevet staaende uden for Vognen.
»Ingen af dem bryder sig det ringeste om mig," tænkte hun,
da hun saa’ Lægen, der havde fjernet sig med langsomme Skridt,
tage Trappen op til Stationsbygningen i hurtige Spring. ,,Naar de
blot selv har det godt, er hele Resten dem ligegyldig. Ak Gud!
Ak Gud!"
»Naa, Doktor!" sagde den syges Ægtefælle, der kom Lægen
i Møde gnidende sig i Hænderne øg med et fornøjet Smil. ,Nu
kommer Flaskekurven. Hvad siger De til et Glas Vin?"
»Aa ja, det var ikke det værste."
»Og hvad mener De saa om hende?" vedblev han med dæm-
pet Stemme og løftende Øjenbrynene med et Suk.
»Ja, jeg har jo allerede sagt Dem, at hun ikke kan taale
Rejsen. Der er ikke Tale om, at vi faar hende til Italien, og jeg
betragter det endogsaa som et Guds Under, hvis vi naar til Mø-
skvå med hende. Betænk dog dette skrækkelige Vejr og .…"
»Ak, hvad skal jeg dog gribe til? Aa Gud! Aa Gud!" støn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
