Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Fortælling om Døden 9
ha! Det var dog et gyseligt Syn! Saa” du hende, Aksjuscha? Saa"
du hende?"
»Ja, hvor var hun dog mager!" sagde Aksjuscha. ,,Kom, lad
øs se påa hende endnu en Gang. Vi lader, som om vi vil hen til
Brønden. — Aa, nu vender hun Ryggen til. Men jeg fik dog et
lille Glimt af hende at se. Det var rigtignok et sørgeligt Syn,
Mascha."
»Ja, det har du Ret i, og hvor her er snavset og sølet," sva-
rede Mascha, og saa løb de begge ind igen.
»Jeg maa jo se skrækkelig ud," tænkte den syge. ,,Naar jeg
blot hurtigst muligt kunde komme ned til Italien; er jeg først dér,
bliver jeg nok rask igen."
»Naa, hvordan har du det nu, min Ven?" spurgte hendes
Mand, som nærmede sig Vognen, endnu tyggende paa Maden.
»Stadig det samme Spørgsmaal," tænkte den syge. ,,Og saa
har han oven i Købet Munden fuld af Mad. — Aa jo, det gaar
an," hviskede hun med sammenbidte Tænder,
»Véd du hvad, min Ven; jeg er bange for, at du ikke kan
taale at rejse i dette Vejr. Lægen siger det samme. Skal vi ikke
vende om?"
Hun svarede ikke, men saa” vredt paa ham.
»Lad os vente, til Vejret bliver lidt mildere. Du har det maa-
ske ogsaa bedre til den Tid, og saa kunde vi jo rejse hele Fa-
milien sammen."
»Nej, du maa have mig undskyldt. Aa, havde jeg blot fulgt
mit eget Hoved og ikke dit, saa vilde jeg nu have været i Ber-
lin. Ja, var det gaaet, som jeg ønskede, vilde jeg maaske nu have
været fuldstændig rask."
»Men, min egen Engel, du véd jo, at det var umuligt. Naa,
hvad siger du saa om at opsætte Rejsen blot en Maaned endnu?
Saa er du kommet til Kræfter, jeg er færdig med mine Forret-
ninger, og Børnene kan rejse med os."
»Børnene fejler ingenting, men jeg .…”
»Ja, men hvordan skal det dog gaa, min Ven, hvis du bliver
alvorlig syg, medens vi ligger her paa Landevejen? Betænk dog
det skrækkelige Vejr! Nej, lad os hellere tage hjem igen."
»Hvad skal jeg hjemme? Skal jeg dø dér?" svarede den
syge vredt. Men Tanken om Døden fyldte hende med en saadan
Rædsel, at"hun saa” spørgende og bønfaldende hen paa sin Mand.
Han slog Øjnene ned og tav. Hendes Mund fortrak sig pludselig
Leo Tolståy: Fortællinger. IV 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
