Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snestormen 3301
er umuligt! Han véd godt, at han er fuldstændig overflødig her.
Det er simpelt hen sin egen uimodstaaelige Veltalenhed, den,
Vorherre har givet ham i Vuggegave, han er glad over at kunne
svælge i."
I samme Nu forsvinder det hele i en Taage, og jeg ser foran
mig Dammen, som jeg kender saa godt fra mine Drenge- og
Ungdomsaar. Trætte Arbejdere, som gaar i Vand til Knæet,
trækker Vod, og oppe paa Bredden tripper Fedor uroligt frem og
tilbage med en Blikspand i Haanden raabende og kommande-
rende til dem dernede. Vupti! Nu er han henne hos dem og
fylder sin Spand med Karusser. Han hælder det plumrede Vand
ud, kommer nyt paa og holder de gyldne Smaafisk nede med
Haanden, for at de ikke skal smutte ud for ham. —
Scenen skifter. Det er Sommer; midt paa Dagen. Jeg kom-
mer gaaende hen over Græsplænen, der nylig er slaaet, og
Solens brændende Straaler falder ned paa min Isse. Jeg er ung
endnu — meget ung og fuld af Higen og Ønsker. For Øjeblikket
er jeg rigtig ugidelig; véd ikke, hvor jeg skal gøre af mig selv.
Saa slentrer jeg da ned ad Dammen til, hen til min Yndlingsplads
mellem Rosenbuskadset og Birkealleen og lægger mig saa lang
jeg er i Græsset. Med en vis Selvtilfredshed, blandet maaske
med lidt Melankoli, glider mit Blik gennem Rosenbuskenes saf-
tige, røde Aarsskud med de seglkrummede Torne, ud over den
sorte, smuldrende Jord og derfra hen over Dammens klare, blaa
Spejl. Hvor jeg ser hen, er der skønt, og al denne Skønhed
paavirker mig i den Grad, at jeg uvilkaarlig finder, at jeg selv
er noget af det skønneste og fortræffeligste, der eksisterer. Sørge-
ligt kun, at ingen forstaar at vurdere mig tilstrækkeligt.
Puh, hvor det er varmt! Sove vil jeg — søge Trøst og Glem-
sel i Søvnen. Men Fluerne, de utaalelige, næsvise Fluer, vil ikke
lade mig have Ro; de fylker sig om mig i tætte Skarer, og det
kribler og krabler paa min Pande og min Haand. I Nærheden af
mig, ude i Solen, summer Bierne, og store, hvidgule Sommer-
fugle flagrer langsomt og dvask fra Græsstraa til Græsstraa. Jeg
ser opad; Solen blænder mig gennem det lyse Birkeløv. Déroppe
er svalt: Grenene svajer frem og tilbage over mit Hoved, men
hernede er stegende hedt som i en Bagerovn. Jeg lægger Lomme-
tørklædet over mit Ansigt. Jo, det nytter stort: jeg gisper af
Varme, og Fluerne bliver hængende ved min Haand, der er
klæbrig af Sved. Inde i Rosenbuskadset sidder to Graaspurve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
