Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Snestormen
næsten begravet i Sneen, et lille Hus med Skilt over Døren, og
foran det en Slæde med tre dampende Heste, alle med ludende
Hoveder og Benene vidt fra hinanden. Uden for Indgangen var
der skuffet og fejet, men ned fra Taget styrtede Sneen endnu i
store Dynger.
Døren aabnedes, og en smuk, lyshaaret Knøs traadte ud med
et stort Glas Brændevin i Haanden og raabte noget til os — hvad
det var, kunde jeg ikke høre, Ignaschka vendte sig om imod mig
og bad mig om Tilladelse til at gøre Holdt.
Det var første Gang jeg fik Lejlighed til at se hans Ansigt, og
det var helt anderledes end jeg havde forestillet mig det efter
hans Haar og Legemsbygning at dømme. Jeg havde troet, at han
var mager og sortsmudset, og saa var det et fornøjeligt Fjæs med
stor Mund og runde, lyseblaa Øjne, der grinede mig i Møde. Hans
Kinder og Hals var saa røde, som om han lige var kommet op af
et Dampbad, og Brynene, de lange Øjenhaar og de fine, lyse Dun,
der laa hen over Hage og Kind, var hvide af Sne. Jeg lod gøre
Holdt, skønt der kun var en tusind Ålen til Stationen.
»Men vi tager straks af Sted igen," tilføjede jeg efter at have
givet Tilladelsen.
»Ja, vi holder kun et Øjeblik," svarede Ignaschka og gik saa
hen til ham, der stod i Døren, — Det var Filip.
,Kom med den, lille Ven!" sagde han, idet han trak Køre-
handsken af sin højre Haand og slængte den og Pisken hen ad
Sneen. Derpaa lagde han Hovedet tilbage, smækkede med Tungen
og hældte den støre Snaps ned gennem Halsen.
Saa viste Kroværten, en gammel Kosak, sig i Døren med en
Brændevinsflaske i Haanden. — ,,Hvem maa jeg skænke for?"
spurgte han.
Den høje Vasilij, der viste sig at være en mager, lyshaaret
Fyr, og Raadgiveren, en tyk Mand med rødt Ansigt og hvidt
Skæg, gik hen til ham og fik sig hver en Snaps. Den gamle saa’
ud, som om han havde den største Lyst til at gaa med derhen,
men da ingen tilbød at traktere ham, traskede han hen til en af
Hestene og gav sig til at klappe den paa Ryggen.
Far Mitritsch saa” akkurat ud, som jeg havde tænkt mig det.
Han var lille og mager, havde et rynket og blaafrossent Fjæs,
tyndt Skæg, spids Næse og gule, ormædte Tænder. Hans Hue
var splinterny, men hans korte Pels, der ikke engang naaede ham
til Knæene, var tilsmurt med Tjære og laset paa flere Steder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
