- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
82

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82 Fader og Søn

mig ikke mere ud — Jeg beder dig, jeg bønfalder dig derom. —
Jeg skyder mig en Kugle for Panden, det er det eneste, der er
tilbage for mig!" raaabte han fortvivlet, skjulte sit Ansigt i Hæn-
derne og brast i Taarer, skønt han for et Øjeblik siden havde
tænkt paa at købe baade Heste og Vogn.

»Sid ikke der og flæb som en lille Pige," sagde Turbin.
»Hvem har vel ikke oplevet det! Det er ikke saa stor en Ulykke
som du tror; det klarer vi nok. — Bliv her, saa kommer jeg
straks,” tilføjede han og gik ud af Værelset.

»Hvor bor Hr. Lukhnov?"" spurgte han en Opvarter, der gik
ude paa Gangen.

Opvarteren løb i Forvejen for at vise ham Vej, men då de
kom til Lukhnovs Værelse, stød Tjeneren udenfor og meldte, at
hans Herre lige var kommet hjem og var i Færd med at klæde
sig af. Turbin skubbede ham uden videre til Side og gik ind.

Lukhnov sad i Slobrok og talte nogle Bunker Seddelpenge,
som laa foran ham paa Bordet. Midt paa dette stød en Flaske
Rhinskvin. — Det var hans Yndlingsdrik, og han plejede gerne
at gøre sig til gode med den, naar han havde vundet. Da Greven
traadte ind, saa’ han fremmed paa ham ud over sine Briller.

»De kender mig nok ikke," sagde Turbin og gik resolut hen
til ham.

»Hvad ønsker De, Hr. Greve?" spurgte Lukhnov, der nu op-
dagede, hvem han havde for sig.

»Jeg vil spille med Dem," svarede Turbin og satte sig uden
videre hen i Sofaen ved Siden af ham.

»Nu?"

»Ja — netop nu!"

»En anden Gang skal det være mig en stor Fornøjelse, men
nu er jeg træt og vil i Seng. Drikker De ikke et Glas Vin. Den er
god — jeg tør svare for den."

»Nej, jeg vil have mig et Slag Kort med Dem."

»Ja, men jeg er ikke rigtig oplagt for Øjeblikket. Maaske en
af de andre Herrer vil spille med Dem, Greve, men mig faar
De ikke til det. De vil sikkert undskylde mig, naar ..... "

»De vil altsaa ikke!"

Lukhnov trak paa Skulderen, som for at udtrykke sin my
gelse over, at han ikke kunde opfylde Grevens Ønske.

»Der er altsaa slet ikke Tale om, at De vil spille?"

Lukhnov trak atter paa Skulderen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:24:12 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free