Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 Fader og Søn
Lise tog Maskerne op for ham, og stak derpaa sin friske, røde
Kind hen imød ham og sagde: ,,Naa, kys mig saa for min Ulej-
lighed. — I Dag skal du have Rom i din Te — det er Torsdag,"
tilføjede hun venligt og gik atter ud.
»Aa, lille Onkel, skynd dig lidt! Husarerne kommer!"
raabte hun et Øjeblik efter inde fra Stuen ved Siden af.
Anna Fedorovna og hendes Broder gik ind i Spisestuen,
hvis Vinduer vendte ud mod Gaden. Endnu saa” de ikke andet
end en Støvsky, der kom nærmere og nærmere.
»Hvor det er Skade, lille Søster, at vi har saa lidt Plads,"
bemærkede Kavaleristen. , Blot Fløjen havde været i Stand,
saa kunde vi have bedt Officererne op til os. Husarofficererne
er saadan raske Folk, og de er altid i godt Humør. Det kunde
have moret mig at se dem paa lidt nærmere Hold."
»Ja, mig vilde det ogsaa have været en Glæde at huse dem,"
svarede Anna Fedorovna, ,,;men du véd jo godt, at viikke kan have
dem. Hvor skulde vi gøre af dem? Vi har kun de Par Værelser,
vi selv benytter. Men for Resten faar de det ganske hyggeligt,
for Mikhajlo har gjort Starostens ”) Hytte i Stand til dem, og han
siger, at der er nogenlunde rent og ordentligt."
»Men det havde alligevel været morsomt, hvis vi kunde have
skaffet dig en Kæreste, lille Lise,’ sagde Onkelen. ,,For en
rigtig rask og flot Husar vilde du da ikke sige Nej til?"
»Aa, bliv mig fra Livet med dine Husarer," svarede Lise
rødmende og lo. ,Nej, maa jeg bede om Ulanerne! Du har jo
tjent i Ulanerne, ikke sandt, Onkel? Husarerne kan jeg ikke
udstaa; de er mig for raske paa det. — Men der kommer jo
Ustjuschka løbende nede. Jeg tror dog, jeg skal have spurgt
hende lidt ud."
Anna Fedorovna lod Ustjuschka kalde op.
,»Du kan heller aldrig blive ved dit Arbejde," sagde
hun til Pigen, da denne traadte ind. ,Hvad skal det til, at du
render efter Soldaterne? Naa, blev saa Officererne indkvar-
terede hos Starosten, som det var bestemt?"
»Ja, de blev, Frue,” svarede Ustjuska. ,,Der er to Officerer,
og de bor der begge to. Aa, hvor de er kønne! Den ene af dem
er Greve, siger de."
»Hvad hedder han?"
»Ja, hvad var det nu? — Det var vist saadan noget som
+) Starøosta: En Slags Bondefoged. 0. A
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
