Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Fader og Søn
ind og nu redte sit Leje paa Gulvet i Nærheden af den store
Ovn.
»Det er fra Minna," svarede Greven fornøjet. — , Dér! Læs
det kun, hvis du har Lyst. Hun er sød, er hun — fortryllende ...
meget mere værd end alle disse snerpede Frøkener, som man maa
trækkes med i Selskabslivet. Det eneste kedelige er, at hun
beder om Penge."
»Ja, det er kedeligt nok," bemærkede Polosov.
»Ser du, jeg har jo lovet hende Penge," vedblev Greven,
»men saa kom denne Udkommando. For Øjeblikket kan jeg ikke
undvære en eneste Skilling, men faar jeg Lov at beholde Eska-
dronen tre Maaneder endnu, skal vi se, hvad vi kan gøre for
hende. — Naa, hvad siger du saa? Er hun ikke det mest fortryl-
lende Væsen, man kan tænke sig?" spurgte han og fulgte Ud-
trykket i Polosovs Ansigt, medens denne læste Brevet.
»Ja, hun staver ganske vist ikke et Ord rigtigt, men elskvær-
dig, det er hun sikkert," svarede Løjtnanten. ,,Og det lader til, at
hun virkelig holder af dig."
»Hm, mener du? — Ja, naar den Slags Kvinder først holder
af en, saa er det for Alvor, det kan du være vis paa."
»Og hvem var det andet Brev fra?" spurgte Polosov, idet
han rakte det tilbage, som han lige havde læst.
»Aa, det er fra .... fra en Idiot, der kræver mig for en
Spillegæld. Det er tredje Gang han rykker mig, men det hjælper
ham ikke, for jeg kan ikke betale ham nu. Gid Fanden havde det
fjollede Brev!" sagde Greven ærgerligt og sprang op og satte
sig hen ved Vinduet.
Saa sad de begge to i længere Tid uden at sige et Ord. Polo-
sov, der øjensynlig var trykket af Grevens slette Humør, drak
sin Te i Tavshed og saa’ en Gang imellem hen paa Turbin, der
sad og stirrede ud af Vinduet med et mørkt Ansigt. Den unge
Løjtnant dristede sig ikke til at begynde Samtalen.
»Hør, véd du hvad, Polosov," sagde Greven med et pludselig
oplivet Ansigt. ,,Bliver det Alvor med Krigen, saa naar jeg maa-
ske at blive Oberstløjtnant i Aar og at springe mine gamle Kam-
merater i Garden forbi.”
De sad endnu og drøftede dette interessante Spørgsmaal, da
Danilo traadte ind og overbragte Anna Fedorovnas Budskab.
Den gamle, der havde faaet at vide hos Johan, hvad Rit-
mesteren hed, mindedes endnu levende Grev Fedor Turbins Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
