Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Polikuschka 127
Da Akulina hørte sin Herre og Mesters Stemme, løftede hun
Hovedet og saa’ hen paa ham, men da hun mærkede, at Sagen
ikke angik hende, trak hun atter Øjnene til sig og mumlede med
et Udtryk af Beundring: ,,Hvor han dog er dygtig! Gud maa vide,
hvor han dog har lært alt det fra!" — ,Men Anjutka dog!" raab-
te hun, da Polikej i det samme tabte Posen paa Gulvet. ,,Har du
da ikke Øjne i Hovedet? Skynd dig hen og hjælp din Fader!"
Anjutka stak sine smaa Pusselanker frem under Tæppet,
smuttede ind under Bordet og tog Posen op.
»Dér, lille Far!" sagde hun, skyndte sig op i Sengen igen og
trak sine smaa, kolde Fødder op under sig.
»Av, av! Du puffer til mig!" peb hendes yngre Søster halvt i
Søvne.
»Ja jeg skal komme efter jer," brummede Akulina, og i sam-
me Nu forsvandt begge Smaapigernes Hoveder under Tæppet.
»Tre Rubler tjener jeg da ved den Historie," sagde Polikej,
medens han kom Blandingen paa en Flaske og satte Prop for. ,Og
det er oven i Købet billigt, jeg gør det, for der skal Hovedbrud
til det Doktorvæsen. Aa, Akulina, løb ud og bed Nikita om lidt
Tobak. — Du kan sige til ham, at han skal faa Pengene i Mor-
gen,” tilføjede han, trak en lille Træpibe op af Lommen og be-
gyndte at kradse den ud med Fingrene.
Akulina standsede Spindehjulet og gjorde det Kunststykke at
gaa ud uden at vælte noget af alt det Skrammel, der fyldte det
lille Rum. Polikej satte Flasken ind i Skabet og tog en Lærke,
som stod derinde, og førte den op til Munden. Men ak, den var
tom — der var ikke en Draabe Brændevin i den! Han gjorde en
ærgerlig Grimasse, men da Akulina kom ind med Tobak, op-
klaredes hans Ansigt igen, og da han havde faaet Fyr paa sin
Pibe, saa” han ud, som om han var rigtig fornøjet med sit Dag-
værk. Hvad enten han nu tænkte paa, hvordan han den næste
Dag skulde hale i Tungen paa den syge Hest, medens han hældte
sin vidunderlige Medicin ned i den, eller han glædede sig over,
at Nikita ansaa” ham for saa vederhæftig, at han overlod ham
Tobakken paa Kredit — nok er det, at han for Øjeblikket be-
fandt sig rigtig vel.
Pludselig blev den skrøbelige Dør smækket op paa vid Gab,
og en af Pigerne deroppefra, en ung Tøs, som blev brugt til at
rende Herskabets Ærinder, kom styrtende næsten hovedkulds
ind i Krogen. Med deroppe betegner Bonden Herskabets Hus,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>