Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Polikusehka
stykke at trække dem paa, og Akulina maatte selv ud og holde
Baraban, — saa endte det døg med, at Polikej efter at have iført
sig et Udvalg af Familiens Klæder kom saa vidt, at han kunde
sætte sig op i Teljegaen. Han samlede sine Laser om sig, saa
godt det lod sig gøre, spredte Høet i Vognbunden, tog Tømmerne,
saa” sig om med en vigtig Mine og satte Køretøjet i Bevægelse.
Maschka og Mischka7), som stod ude paa Trappen, bad om åt
maatte køre et lille Stykke med, og Polikej standsede saa straks
Baraban og smilede med sit underlige, ubestemte Smil. Akulina
løftede Børnene op til ham og bad ham hviskende om at huske
sit Løfte — ikke at smage Brændevin undervejs. Polikej kørte
sine Unger lige til Smedjen, dér satte han dem af, svøbte sig tæt-
tere i sit Tæppe, rettede lidt paa Huen og jollede saa videre i
det brøstfældige Køretøj, der skumplede saa stærkt, at hans Kin-
der rystede, og Fødderne trommede lystigt løs mod Bundfjælen.
Maschka og Mischka skyndte sig hjem paa deres bare Fødder og
skreg og hvinede saa højt, at en af Landsbyens Køtere i sin For-
færdelse stak Halen mellem Benene og gøende og bjæffende tog
Flugten, hvilket havde til Følge, at Polikejs Arvinger skreg end-
nu højere op end før.
Det var et nederdrægtigt Vejr. Den skarpe Blæst bed Polikej
i Ansigtet, og en ubehagelig Blanding af Sne, Hagl og Regn pi-
skede ham ind i Øjne og Mund og prikkede ham paa de nøgne
Hænder, som han skærmede saa godt han kunde, ved at trække
dem op i Ærmerne paa sin Kittel tilligemed de stive, frosne
Tømmer. Barabans gamle Hoved fik ogsaa en ilde Medfart, og
Dyret tilkendegav sit Mishag ved at lægge Ørene tilbage og knibe
Øjnene i.
Pludselig begyndte det at klare op. De blaalige Sneskyer teg-
nede sig skarpt og bestemt paa Himlen, og Solen forsøgte at titte
frem, men dens Smil var ængsteligt og ubestemt som Polikejs.
Denne hengav sig imidlertid til de behageligste Drømmerier.
Ham, som de havde truet med at ville tage til Rekrut, ham, som
de alle var paa Nakken af — ham betroede de nu åt hente en
stor, stor Sum Penge. Hans Frue havde Tillid til ham, han kørte
i Forvalterens egen Teljega, og Baraban, Herskabets gamle Køre-
hest, trak den. Han, den stakkels livegne, kom kørende flot hen
ad Landevejen, og som han sad dér. med rigtige Lædertømmer
i Haanden, maatte enhver jo tro, at han var en velhavende Køb-
”) Diminutiver af Marie og Mikhael. O.A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
