Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 i Polikuschka
for at købe alle disse Herligheder, hvis han vilde. Han drev
hen til Basaren for at besørge sine Indkøb, rørte ved alt, hvad
han saa”, og endte med at handle om en Pels, som Købmanden
vilde have 25 Rubler for. Den handlende lod Polikej mærke, at
han tvivlede om hans Eyne til at købe saa kostbart et Stykke;
men Polikej slog sig paa Brystet, erklærede, at hvis han vilde,
kunde han købe hele Butikken, og forlangte at prøve Pelsen. Han
krammede og fingererede den fra øverst til nederst og trak den
saa omsider af igen, ,,Det er for meget, De vil have for den,"
sagde han med et Suk, ,men for 15 Rubler er jeg villig til at tage
den. Købmanden slængte forbitret Pelsen hen over Disken, og
Polikej gik hjem. Efter at han havde spist til Aften og givet Bara-
ban at æde og drikke, krøb han op paa Ovnen, tog Konvolutten
frem, saa” først længe paa den og bad saa en af Købmandskarlene
om at fortælle ham, hvad der stod udenpaa. Denne læste til Poli-
kejs store Henrykkelse: ,Indlagt i Sedler et Tusinde, seks Hun-
drede og halvfjerdsindstyve Rubler." Konvolutten var af graat
Papir, og der var fem rødbrune Segl paa Bagsiden, ét i Midten og
ét i hvert Hjørne. Polikej saa’ paa alt dette, saa længe til han
kunde det udenad, og følte en barnlig Glæde ved Tanken om, åt
han havde denne Skat mellem Hænderne. Derpaa stak han Kon-
volutten ind under Foret af sin Hue, lagde denne under Ho-
vedet og faldt saa i Søvn; men mindst hver halve Time vaagnede
han og undersøgte da, om Brevet var der endnu. Og hver Gang
han havde forvisset sig om, at det var i Behold, følte han den
samme Stolthed over, at han, Polikej, dette Udskud af Samfundet,
var betroet til at have saa mange Penge mellem Hænderne, og
nød atter og atter Bevidstheden om, at han vilde bringe dem lige
saa sikkert til deres Bestemmelsessted, som Forvalteren vilde
kunne gøre det.
VIII
Henad Midnat blev Polikej og Købmandskarlene vækkede ved
en heftig Banken paa Porten og Lyden af Menneskestemmer. Det
var Rekrutterne fra Pokrovskøje, som de kom kørende med til
Byen. Der var en halv Snes Mennesker i alt: Starosten, gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>