Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 Polikuschka
Hest og Køretøj ud af Stalden, og et Øjeblik efter raslede Telje-
gaens Hjul hen over den frosne Stenbro. Saa længe han kørte i
Gaderne, havde han hele Tiden en Fornemmelse af, at han blev
forfulgt. ,,Der er de!" gøs det i ham. ,,Nu kommer de og tager
mig i Nakken, binder Hænderne paa mig ligesom paa Ilja og
slæber af Sted med mig for at putte mig i Munderingen!" Hans
Uro steg endnu mere, da han mødte en Pope, som kom gaaende
med sin Karl bag efter sig"). Det løb ham koldt ned ad Ryggen
baade af Kulde og Frygt, og han svippede hvert Øjeblik til Bara-
ban med sin Pisk.
Men saa snart han kom uden for Byen, følte han sig lettet, og
Baraban havde vist samme Fornemmelse, for den holdt øjeblik-
kelig op med at trave og bevægede sig videre i rolig Skridtgang.
Det var nu saa lyst, at Polikej kunde skelne Vejen. Han tog sin
Hue af og følte, om Brevet var der. Jo, det laa under Foret.
»Skulde jeg tage det ud og putte det ind paa Brystet?" tænkte
han. ,Ja, men saa maa jeg først spænde mit Bælte fastere. Jeg
tror dog, jeg vil vente med det, til vi er kommet over Bakken,
saa stiger jeg af og gør det. — Aa nej, lad det ligge, hvor det
ligger. Huen er jo hel udvendig, og ud af Foret kan Brevet ikke
slippe, saa længe jeg har den paa." Da Baraban var kommet til
Foden af Bakken, slog den af sig selv over i Galop, og Polikej,
der længtes lige saa meget efter at komme hjem som den, lod
Dyret have sin Vilje. Alt var, som det skulde være — i det mind-
ste forekom det ham saaledes — og han hengav sig derfor til de
behageligste Drømme, forestillede sig levende Fruens Taknem-
melighed, der formodentlig vilde give sig Udslag i en Femrubel-
seddel, og sin Kones og Børnenes Glæde, naar de saa’ ham
træde ind. Han tog atter Huen af, følte igen, om Brevet var der,
puttede det endnu længere ind under Foret, trykkede Kabudsen
helt ned over Ørene og smilede fornøjet. Og dog havde han ingen
Grund til at være glad, thi netop fordi Akulina den foregaaende
Dag saa omhyggeligt havde rimpet den skøre, slidte Puld sam-
men, var den løbet op i Syningen et andet Sted, og idet Polikej
troede at stikke Brevet længere ind under Foret, stak han i
Virkeligheden det ene Hjørne af det ud gennem Hullet i Pulden.
Det var nu næsten lyst, og Polikej, som ikke havde lukket et
") I Rusland mener man, at det bringer Ulykke at møde en Præst paa Morgenstunden ;
her hjemme betakker Sømanden sig for at have Præster om Bord, og Jægeren for at møde
en gammel Kælling. 0. A
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
