Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Polikuschka
skammeligste Maade. Og jeg, der har galoperet som vanvittig for
at komme hjem! Jeg tror han er gal! Lige som jeg skal til at
høste Lønnen for mine Anstrengelser — jeg kunde allerede lugte
Høet i Stalden — gør han omkring med mig og dænger mig til
med Piskeslag."
»Naa, af Sted med dig, dit forbandede Øg!" raabte Polikej
med Taarer i Øjnene, medens han stod oprejst i Teljegaen, halede
i Tømmerne og tærskede løs paa Baraban.
x
Dagen gik, men der var ingen paa Pokrovskoje, der saa”
noget til Polikej. Fruen spurgte flere Gange efter ham, og Ak-
sjutka løb saa ned til Akulina, men hun svarede, at hun ikke havde
set noget til ham, og mente, at han enten maatte være bleven
opholdt hos Købmanden, eller at Hesten maatte være kommet
noget til. ,,Det forekom mig, at den trak lidt paa den ene Ben, da
han kørte herfra i Gaar," sagde hun, ,0g sidste Gang Maksim
var inde i Byen med den, brugte han 24 Timer om Turen og
maatte gaa ved Siden af Vognen hele Tiden." Svingende med sine
Perpendikler løb Aksjutka saa atter hjem, og Akulina gav sig til at
spekulere over, hvad Grunden vel kunde være til, at Polikej end-
nu ikke var kommet, og søgte at berolige sig. Men det lykkedes
hende ikke; hendes Hjerte var fuldt af bange Anelser, og hendes
Gerning vilde ikke gaa fra Haanden som ellers. Børnene ventede
ogsaa med Uro og Utaalmodighed paa deres Fader, men af en
helt anden Grund end Moderen. Anjutka og Maschka savnede
nemlig Pelsen, der satte dem i Stand til skiftevis at rende ned i
Landsbygaden. De maatte nøjes med at gøre nogle smaa Afstik-
kere ud paa Trappen i deres tynde Klæder, hvorved de generede
Hyttens Beboere betydeligt, naar disse skulde ind og ud. En
Gang rendte Maschka mod Snedkerkonen, der kom gaaende med
en Spand Vand fra Brønden, og skønt hun hylede paa Forhaand
for at undgaa Strygene, blev hun dog trukket i Haarene og skreg
saa endnu højere op.
Fruen og Akulina var de eneste, der ængstede sig for Polikejs
egen Skyld; Børnene savnede kun hans Pels, og Forvalteren var
endogsaa glad over, at han blev borte. Da Jegor aflagde sin Rap-
port til Fruen, og hun spurgte ham om, hvor Polikej dog kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>