Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Polikuschka 159
til at komme rigtig til sig selv, hørte de tunge, slæbende Skridt
ude paa Gangen. Dunjascha tabte sit Glas med Voks og løb ind
i Fruens Værelse, Stupigen skjulte sig under en Kjole, der hang
paa Væggen, og Tanten, som var den mest resolutte, styrtede hen
mod Døren for at holde paa den. Men inden hun naaede saa vidt,
aabnedes Døren, og en høj, bondeklædt Skikkelse traadte ind.
Det var gamle Dutlov, der kom sjokkende i sine Bastsko. Uden
at lægge Mærke til al den Skræk, han foraarsagede, tog han sin
Hue af, lagde den paa Stolen ved Siden af sig og trak et Brev
frem — et stort Brev med fem rødbrune Segl. Tanten tog sig
med begge Hænder op til Brystet og stønnede ganske stakaandet
af Skræk:
»Nej, hvor du gjorde mig bange, Sjemen! Jeg kan knap faa
Vejret endnu. Jeg troede, min sidste Stund var kommen."
»Hvorfor banker du ikke paa?" spurgte Stupigen, idet hun
kom frem af sit Skjul.
»Du har gjort Fruen ganske forskrækket!" raabte Dunjascha
ind gennem Døren. ,,Hvorfor render du og spøger ude paa Trap-
pen? Du er en rigtig Bonde, det mærker man straks.”
Dutlov indlod sig ikke paa nogen Undskyldning, men sagde
blot, at han nødvendigvis maatte tale med Fruen.
»Hende kan du ikke faa i Tale; hun er syg," svarede Dun-
jascha:
Aksjutka, der morede sig over al denne Forskækkelse, be-
gyndte at fnise paa en højst upassende Maade. Hun begravede
Hovedet i Puden for at kvæle Latteren, men det lykkedes hende
ikke, skønt baade Tanten og Dunjascha truede ad hende for at
faa hende til at holde op.
Dutlov, der ikke kunde begribe, hvad der gik af hende, saa”
forbavset paa hende, men da han ikke blev klogere deraf, hen-
vendte han sig atter til Dunjascha.
»Jeg maa tale med Fruen," sagde han, ,det er aldeles nødven-
digt. Du kan blot sige, at der er kommet en Bonde, som har fun-
det Brevet med Pengene."
»Hvilke Penge?" spurgte Dunjascha og tog Brevet. Hun læ-
ste Udskriften og spurgte om, hvordan det var gaaet til, at han
havde fundet det. Efter at have faaet Besked derom jagede hun
den lattermilde Aksjutka ud paa Gangen og gik selv ind til Fruen.
Lidt efter vendte hun tilbage og meddelte den forbavsede Dutlov,
at Herskabet ikke vilde modtage ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
