Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Polikuschka
Hovedet bort for ikke at faa Medlidenhed med den. Han havde
hele Tiden en Forudfølelse af, at han vilde komme for sent til at
redde Ilja, og at han saa skulde blive siddende med disse for-
bandede Penge.
Men Dutlov kom alligevel til rette Tid. Han traf ganske rigtigt
Kommissionæren, som Jegor havde givet ham Brev til, og denne
havde endnu en Stedfortræder i Behold. Kommissionæren vilde
have 400 Rubler for Fyren, skønt han hidtil ikke havde faaet
højere Bud paa ham end 300, men det vilde Dutlov ikke indlade
sig paa. ,Jeg giver 325!" sagde han resolut og stak Haanden
frem, men den anden forlangte 400 som før og trak sin tilbage.
,»Naa, saa du vil ikke for 325?" spurgte Dutlov, idet han greb
Kommissionærens højre Haand med sin venstre og truede med
at give ham Haandslag paa Købet. ,,Jo, det vil du nok! — Ja, saa
slaar vi til!" raabte han pludselig og klaskede ham uventet i
Haanden. — ,Naa, du vil ikke? Godt! Jeg er ogsaa villig til at
gaa op til 350. Skriv saa Kvitteringen og kom med ham. — Jeg
giver to Tirubelsedler paa Haanden,” tilføjede han og trak Pungen
frem.
Skønt Kommissionæren ikke trak sin Haand tilbage, syntes
han dog endnu ikke at kunne bestemme sig. Han forlangte, åt
Dutlov skulde give Stedfortræderen Drikkepenge og Trakte-
mente.
»Naa, vær nu ikke urimelig!" sagde Dutlov, som atter mødte
med sin Haand. — ,Livet er kort, lad os føre os vel op, medens
vi er her," tilføjede han i en saa belærende og overbevisende
Tone, at den anden slog til.
De gik saa begge ind til Stedfortræderen, som laa og sov
Gaarsaftenens Rus ud, tog ham i Øjesyn og begav sig derpaa i
Forening hen til Rekrutkommissionen. Stedfortræderen lod til
at være i udmærket Humør, han forlangte Rom for at blive af
med Tømmermændene, og da han havde faaet sit Ønske opfyldt,
blev han endnu mere kry og begyndte først at blive betænkelig,
da han kom uden for Salen, hvor Kommissionen var samlet. De
stod længe og ventede ude i Forstuen uden at kunne komme ind,
og Dutlov havde allerede opgivet alt Haab om at faa Foretræde,
da han pludselig fik Øje paa Jegor Mikhajlitsch. Han hægtede sig
øjeblikkelig fast i ham og bad ham om at hjælpe sig. Jegor viste
sig yderst naadig over for ham og hjalp ham virkelig ogsaa saa
godt, at det endelig, ud paa Eftermiddagen, lykkedes ham at komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
