Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flidspræmien blev overleveret til Tom med hele den Overflod
af skønne Ord, som Forstanderen ved denne Lejlighed kunde
anbringe; dog manglede der alligevel noget i disse rosende Ord-
strømme, thi den stakkels Mands Instinkt tilhviskede ham, at der
var et eller andet muggent ved denne Historie, som maaske ikke
godt kunde taale Lyset; thi det var aldeles urimeligt at antage,
at netop denne Dreng skulde have tilegnet sig 2000 Vers af
Skriften — et Dusin vilde vel have været det højeste, en saadan
Fyr kunde bringe det til!
Amy Lawrence følte sig stolt og glad paa Toms Vegne og
hun søgte at faa ham til at bemærke hendes Glæde, men alt for-
gæves. Dette forekom hende mærkeligt; hun var ked af det; saa
fandt hun endeligt, at der var noget mistænkeligt ved det hele,
lagde Mærke til flere smaa Omstændigheder — et hemmeligt
Blik fortalte hende Resten — hendes Hjærte var færdig at briste,
hun var jaloux, ærgerlig, der kom Taarer i hendes Øjne og hun
foragtede den hele Verden — Tom mest af alle!
Denne blev nu forestillet for Herredsfogden; men hans
Tunge var bunden, han formaaede knap at aande, hans Hjærte
slog Stormmarsch i hans Bryst — ikke alene fordi han stod over-
for en saa betydningsfuld Storhed som denne Mand, men ogsaa,
og maaske allermest, fordi denne store Mand viste sig at være
hendes Fader. Havde det været mørkt, kunde han gerne være
falden ned og tilbedt ham! Herredsfogden lagde sin Haand paa
vor Helts Hoved, kaldte ham en rask lille Mand og spurgte ham
hvad han hed. Drengen blev rød, stammede, vred sig og endelig
kom det ganske svagt: „Tom.“
„Nej, nej — ikke Tom, men ——.“
„Thomas.“
„Det var Ret; jeg mente nok der var lidt mere. Men Du
har vist ét Navn til; det vil Du nok sige mig, min Dreng, ikke
sandt?“
„Sig Du kun denne Herre Dit Efternavn, Thomas,“ sagde
Forstanderen; „og saa skal Du sige Hr., det maa Du ikke
glemme; Du er jo en pæn dannet Dreng.“
„Thomas Sawyer, Herre!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
