Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lagde sin Haand paa Toms Hoved og sagde mildt: „Jeg gjorde
det i en god Mening, Tom; og det hjalp Dig da ogsaa."
Tom saa hende i Ansigtet med en lille Skælm bag Øret til
Trods for Øjeblikkets Alvor: „Jeg ved godt, at Du gjorde det i
den bedste Mening, lille Tante, og det gjorde jeg jo ogsaa med
Peter; at det gjorde den godt, det er vist. Jeg har aldrig set ham
løbe saa nydeligt omkring — —
„Aa, gaa væk med Dig, Tom, før Du igen gør mig vred. Lad
mig se, at Du kan blive en god Dreng, og — Medicinen skal Du
ikke tage mere af.“
Tom kom den Dag til Skolen længe før Tiden. Man havde
lagt Mærke til, at det næsten skete hver Dag i den sidste Tid.
Og i Dag stod han som sædvanlig og hang ved Skoleporten i
Stedet for at lege med Kammeraterne. Han sagde, han var syg,
og det saa han ogsaa ud til at være. Han lod som om han spej-
dede i alle Retninger, undtagen netop til den Side, hvorhen hans
Blik virkelig var rettet — nemlig ned ad Gaden. Jeff Thatcher
kom nu i Sigte, og Tom rettede meget diplomatisk nogle Spørgs-
maal til ham angaaende Becky, men Jeff lod ikke til at ville bide
paa Krogen. Den ene lille Kaabe kom til Syne efter den anden,
men stadig ikke den rette; Tom var ved at opgive Ævret. Dog
endelig viste den allersidste sig, og Toms Hjaerte svulmede i
glad Henrykkelse. I næste Øjeblik var han ude mellem Dren-
gene, legede „Indianer", hylede, lo, jagede efter Drengene,
sprang over Plankeværket med Fare for Liv og Lemmer, stod
paa JHovedet, vendte Mølle — alt imedens han brugte sine Øjne
for at se, om Becky Thatcher lagde Mærke til ham. Desværre
maa vi bekende — hun saa ikke til den Side, han var. Var det
virkelig muligt, at hun var uvidende om hans Nærværelse? Han
vedblev med sine Anstrengelser, sprang hujende frem, rev
Drengene om Kuld og faldt endelig næsegrus hen for Beckys
Fødder, — men hun? Ja, hun vendte sig om med Næsen i Sky,
og han hørte hende sige: „Uf! Nogle Drenge tror virkelig, at
de er svært dygtige — og saa vil de altid vise det!“
Toms Kinder blussede, da han hørte dette, men han lod som
ingenting og sneg sig bort, nedtrykt og slukøret.
Toms Eventyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
